Michael – Greb chancen for at hjælpe ensomme ældre
Michael på 53 år startede med at søge en gåmakker, da han nyder gode gåture og stod midt i en sygemelding. I forbindelse med søgningen af en gåmakker, stødte Michael på en bobl fra et aktivitetscenter. Michaels historik med frivilligarbejde er lang, da han tideligere har været frivillig på festivaler og andre arrangementer – og derudover også er en del af Natteravnene. Denne store interesse for frivilligt arbejde var også grunden til, at Michael reagerede på aktivitetscentret bobl.
”Jeg kan bare godt lide at gøre en forskel.”
- Michael
Michael har fået en rolle som hjælpende hånd, når aktivitetscentret har behov for det. Han hjælper blandt andet med oprydning, opsætning og afvikling af arrangementer. Udover de mange praktiske opgaver, så hygger, snakker og spiller Michael også med de ældre besøgende af centret. Michael nyder fortsat sit frivillige job og er glad for, at Boblberg gav ham muligheden.
”Når det lykkes at få kontakt med folk, så er det jo genialt.”
- Michael