Blev du inspireret?
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som null andre, og opret dig gratis i dag.
Har du et ønske om at gøre en forskel for andre ved at blive frivillig på den ene eller den anden måde? Eller befinder du dig et sted, hvor I kunne bruge flere frivillige mennesker? Her på Boblberg opstår nye fællesskaber hver dag, og frivillighed er ingen udtagelse. Find dit frivillige arbejde, eller søg efter frivillige, på Boblberg lige nu.
Der findes mange grunde til at melde sig som frivillig, men grunden er sjældent nøjagtigt den samme for to personer. Nogle er drevet af den humanitære side af arbejdet ved at hjælpe mennesker, der har brug for det. Andre er drevet af personlige oplevelser, og for nogle handler det blot om at styrke sit netværk og CV. Selvom der er mange forskellige grunde til at arbejde frivilligt, er fællesnævneren for alle frivillige, at de er drevet af en indre motivation til at gøre en forskel. Man ser frivillighed i alle aldre, så vær ikke bange for at komme i gang. Spring ud i det, opret din egen bobl og find dit frivillige arbejde lige her!
På Boblberg handler det om at oprette nogle opslag, som handler om dine interesser - disse kalder vi for "bobler". Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad din bobl kan handle om. Du kan f.eks. skrive lidt om dig selv, og hvad du ønsker i en evt. ny veninde. Når du har oprettet din bobl, kan andre se den og henvende sig til dig, hvorefter I kan skrive sammen og opbygge jeres nye venskab derfra. Herunder kan du se eksempler på andre, som har oprettet bobler, hvor de søger frivillige eller selv ønsker at være blive frivillige:
Jeg er Achala, og jeg er læge fra Sri Lanka.Nu er jeg i module3 i PD 3.Jeg vil gerne lede efter sproglærer at snakke med og hjælpe mig at forberede mig til PD 3 eksamen.
Har du brug for en hundelufter? Så har du nok fat i den rigtige. Jeg elsker hunde af hele mit hjerte og elsker at møde nye hunde. Elsker at gå lange ture og gå nye steder, har selv gået med flere hunde og vil meget gerne fortsætte. ~Lidt om mig selv~ Navn: Isabella Alder: 15 Arbejde: dyrehaven - bakken By: Lyngby Er imødekommende og smilende Så hvis jeg lyder som den rette hundelufter for dig så skriv endelig.
Jeg er på jagt efter nogen med hjertet på det rette sted. Sammen med en lille gruppe frivillige hjælper jeg nydanske borger med at blive integreret. Det drejer sig om lektiehjælp, hjælp med forskellige papirer, hjælp med jobsøgning og meget mere.
Jeg er frivillig i en aktivitetsklub for mennesker i rusmiddelbehandling. Mine med-frivillige stopper snart, så jeg kommer til at mangle nogen at være frivillig med, hvis tilbuddet skal kunne fortsætte. Det foregår om tirsdagen kl. 12.30 – ca. 16.00. Jeg er der hver tirsdag, men vi kan sagtens bruge nogen, som kun er med hver anden uge. Vi er tilknyttet Forchhammersvej på Frederiksberg, hvor vi tager nogle af brugerne med på udflugter, det kan fx være museum eller cafe. Der plejer at være 2-5 deltagere, og det er rigtigt hyggeligt. Vi har fx besøgt Christiansborgs Stalde, spist is ved Søerne og været nede i en ubåd. Det vigtigste er, at vi foretager os noget socialt sammen, og du er meget velkommen til at komme med ideer. Det betyder meget for brugerne at komme afsted. Jeg svarer gerne på spørgsmål, bare skriv til mig.
hej Nynne søger chauffør kvinde eller mand bare du er stabil jeg mangler en chauffør når jeg skal ud og synge ....det er kun indimellem og ikke hver dag... er det dig??? kh nynne
Lone på 67 år stod overfor en udfordring, da hun manglede hjælp til madlavning til et arrangement i Mødrehjælpen. Heldigvis opdagede hun Boblberg, og var spændt på at se, om det kunne gavne. Til hendes store glæde fik Lone kontakt til to frivillige gennem Boblberg, som gerne ville støtte hende med det gode formål. Efter arrangementet besluttede en af de frivillige sig for at fortsætte sin indsats og blev stadig en aktiv del af Mødrehjælpen, hvilket Lone glæder sig over. Lone bruger fortsat Boblberg til at finde frivillige, som kan hjælpe hende og resten af Mødrehjælpen.
52-årige Jette, der lider af en depression, blev en dag opmærksom på Boblberg gennem hendes psykiatriske afdeling, som hun er tilknyttet. Efter at have set en bobl fra Røde Kors omkring besøgsvenner, tænkte Jette, at hun ville henvende sig, da hun syntes, at det lød spændende at hjælpe andre mennesker. Hun har nu mødt andre frivillige som hende, og de skal sammen på kursus, hvor de skal blive klogere på demens. Efter kurset bliver Jette sat på en borger, der lider af demens, som hun skal være hjælper for.
▪️ Udvid dit netværk – Når du laver frivilligt arbejde, vil dit netværk automatisk blive udvidet. Det kan skabe helt nye fremtidsmuligheder, der både gælder inden for erhvervslivet og det private. Fællesskaber bliver dannet mellem dig og dem, du møder på din vej. ▪️ Gør en forskel – Det gælder både om at gøre en forskel for andre, men også for dig selv. Ved at lave frivilligt arbejde hjælper du andre, der har brug for det, og du får samtidig en masse erfaring inden for dit frivillige arbejde. ▪️ Nye kompetencer – Find et frivilligt arbejde, der er helt ude for din egen rækkevidde. Prøv noget nyt af og vær til hjælp. Du kan risikere, at det ikke er noget for dig, men måske du bliver god til noget, du aldrig har prøvet før. ▪️ Få god samvittighed – Du skal huske at give dig selv et klap på skulderen, når du har hjulpet andre. For selvom at der er en masse fordele ved at lave frivilligt arbejde, så går du også hjem med en god samvittighed over, at du har hjulpet andre og givet dem et smil på læben. ▪️ Tjen til et godt formål – Ved at hjælpe andre, er du med til at gøre verden til et bedre sted.
Hvis du er nysgerrig, kan du her læse mere om, hvad Boblberg er, hvem der bruger det, og hvad det vil sige at være en del af fællesskabet:
Drømmer du om at skabe en positiv indvirkning på andres liv ved at blive frivillig, enten på den ene eller den anden måde? Eller befinder du dig et sted, hvor der er behov for flere engagerede frivillige? På Boblberg opstår der dagligt nye fællesskaber, og frivillighed er en naturlig del af dette. Hvis du brænder for at gøre en forskel for andre, kan du oprette dig på Boblberg, og opdage et kæmpe univers af mennesker, der mødes og rækker ud til hinanden. Du kan fx opdage bobler (opslag) fra personer, som ønsker en hjælpende hånd til praktiske gøremål i hverdagen, eller nogen som har brug for en ledsager til lægen eller til oplevelser. På Boblberg kan du som forening, organisation eller pårørende også oprette en bobl (opslag), hvor du selv rækker ud og søger frivillig hjælp fra andre. På denne måde kan du skabe synlighed, og forhåbentlig få nogle henvendelser fra personer, som vil hjælpe og være frivillige. Du kan ligeledes selv skrive til personer, som søger noget i relation til det, du/I kan tilbyde af frivilligt arbejde.
Frivillighed er noget, som rigtig mange gerne vil bidrage med, man det kan sommetider være en udfordring at fastholde de frivillige. Ofte er den frivillige frisk og motiveret til at starte med, men på et tidspunkt daler engagementet, og fremmødet begynder at aftage. Herunder kan du få inspiration til, hvordan I kan motivere og fastholde de frivillige i jeres forening eller organisation: ▪️ Påskøn og vis anderkendelse for den enkelte frivillige: - Sørg for at tydeliggøre over for hver enkelt frivillig, at deres arbejde er afgørende, og hjælper foreningens formål. Sæt pris på den frivilliges indsats, tid og dedikation. Tag godt imod den frivillige, sørg for at klæde vedkommende ordentligt på, og sæt dem evt. sammen med andre frivillige, som kender opgaverne og foreningen/organisationen godt. Husk at giv feedback til den frivillige, og glem ikke mindst at være nysgerrig på den frivillige, og spørg ind til, hvad der motiverer vedkommende - er det fællesskabet eller selve arbejdet, der motiverer den frivillige? ▪️ Find den helt rigtige opgave til den frivillige: - Det er særligt vigtigt, at den frivillige matches med den rigtige opgave. Den frivillige vil i højere grad føle sig motiveret, hvis vedkommende får fornemmelsen af at gøre en forskel og at være god til arbejdet. Det kan f.eks. være en god idé at forventningsafstemme med den frivillige på forhånd og finde ud af, hvilke kompetencer den frivillige har samt, hvad vedkommende brænder for og motiveres af.
▪️ Giv den frivillige mulighed for at udvikle sig: - Skab mulighed for individuel udvikling og øget ansvar for hver frivillig. Alle frivillige er forskellige med varierende ønsker, behov og kompetencer. I kan f.eks. præsentere, hvad der er af muligheder for andre opgaver, kurser og kompetenceudvikling for den frivillige. Når den frivillige har gjort en indsats for at udvikle sig, f.eks ved at deltage på kurser, er det vigtigt, at I som forening/organisation husker at vis interesse for, hvad vedkommende evt. har lært eller hørt om. ▪️ Tydeliggør den betydning og forskel, den frivillige gør: - Som forening/organisation er det jeres vigtigste opgave at tydeliggøre overfor den frivillige, hvilken forskel vedkommende gør hos jer. Vis med tal, eller fortæl med gode historier, hvordan den frivilliges arbejde har været med til at gøre en forskel eller give betydning for andre. På denne måde giver i blod på tanden i forhold til at fortsætte det frivillige arbejde. ▪️ Den frivilliges tid er dyrebar: - Som forening/organisation er det vigtigt at huske, ikke at spilde den frivilliges tid. De fleste frivillige har valgt at gøre en forskel hos jer, i stedte for at være sammen med venner og familie mm. Forsøg at etablere tydelige retningslinjer for den mængde tid, hver frivillig forventes at bidrage. Disse rammer bør gerne tilpasses individuelt for hver frivillig, da behovene kan variere. Sørg også for at den frivillige altid har noget at lave, så han/hun kan se en mening, og et behov, for det arbejde vedkommende udfører. Sørg for løbende at lytte til, hvad den enkelte frivillige har at sige, og tag deres feedback alvorligt.
Det er ofte de samme typer spørgsmål, som går igen omkring frivillighed. Derfor har vi svaret på nogle af de hyppigste spørgsmål herunder:
Frivillighed er et begreb, der ofte anvendes til at beskrive personer, der arbejder uden at modtage løn eller anden form for økonomisk kompensation. Frivilligt arbejde er typisk tilknyttet non-profit organisationer med samfundsmæssige formål, såsom Røde Kors. Frivilligt ulønnet arbejde refererer til arbejdsopgaver, der udføres af medlemmer inden for organisationer, foreninger og lignende, og som ikke kan tilbydes som almindeligt lønnet/betalt arbejde.
Som frivillig er du med til at gøre en stor forskel for andre mennesker. Uanset hvilket frivilligt arbejde du udfører, er du med til at glæde andre, som har brug for hjælp og støtte. Foruden at frivilligt arbejde bidrager til at forbedre livet for andre, medfører det samtidig en fordobling af ens egne muligheder for at opnå optimal mental sundhed. Derudover kan der skabes et helt særligt fællesskab omkring frivillighed. Frivilligheden har nemlig ikke kun stor betydning for dem du hjælper. Engagement i frivilligt arbejde åbner døren til nye sociale fællesskaber og netværk. Det beriger hverdagen med meningsfuldt indhold, forbedrer livskvaliteten og tilfører frisk energi.
De fleste mennesker vælger at lave frivilligt arbejde for at gøre en forskel for andre. Der findes et hav af muligheder for frivilligt arbejde. Derfor er det en god idé, at du gør op med dig selv, hvad du brænder for, hvad dine kompetencer er og ikke mindst, hvor meget tid du kan/vil bruge på frivilligt arbejde. Herunder kan du læse nogle eksempler på forskellige former for frivilligt arbejde: ▪️ Besøgsvennetjenester ▪️ Omsorg for børn og familier ▪️ Social caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter ▪️ Genbrugsbutikker ▪️ Nabohjælp ▪️ Støtte- og kontaktperson ▪️ Frivilligcentre, plejecentre og andre kontaktsteder ▪️ Foreningsarbejde - seniorklub eller idrætsforeninger ▪️ Selvhjælpsgrupper ▪️ Telefonrådgivning ▪️ Patientforeninger
Engagement i frivilligt arbejde kan være ekstremt givende, og det giver dig samtidig mulighed for at opbygge erfaring og udvikle dine kompetencer. Dette kan i høj grad øge din tiltrækningskraft for potentielle arbejdsgivere, og kan ligeledes øge dine chancer for at blive optaget på diverse uddannelser.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som null andre, og opret dig gratis i dag.