Demens
Her kan du få større viden om demens og dens mange afskygninger, samt få gode råd håndteringen af demens som pårørende. Du bliver også introduceret til Boblberg, som er Danmarks største online medie for fællesskaber. Læs om, hvordan andre bruger Boblberg i forbindelse med demens, og find ligestillede personer at spare med. Velkommen til et stort fællesskab
Fællesskabet på Boblberg
Demens er en udbredt sygdom, som mange bliver ramt af. Demens og Alzheimers påvirker ikke kun personen, der rammes af sygdommen, men i høj grad også de pårørende, som ofte gennemgår svære tider og situationer med en del forandring og udfordring. Boblberg.dk er en dansk app og hjemmeside for skabelse af nye fællesskaber, og rummer alle former for mennesker og interesser. Har du demens tæt inde på livet? Brug Boblberg til at finde ligesindede fællesskaber og mød personer, der også oplever demens enten personligt eller som pårørende. Det er rart at have nogle ligesindede at spare med, som måske er i samme situation, eller har erfaringer og kan give gode råd. Boblberg kan også blot bruges til at skabe nye venskaber, når du har brug for et frisk pust og nye oplevelser i hverdagen. Gå på opdagelse i det store Boblberg-fællesskab
6 gode råd til pårørende
1. Undgå irettesættelse – Undgå at irettesætte den dementramte. Det skaber hurtigt forvirring og konflikter. Fremhæv i stedet de ting, som sker lige nu i nuet, og de ting som stadig lykkes. 2. Tal åbent – Husk at tal åbent om demens. Det er en hård byrde at gå med, hvis man ikke snakker åbent om, hvad der sker. På den måde føler du dig heller ikke alene og kan samtidig være med til at bryde tabuet. 3. Lev i nuet – I stedet for at tænke for meget over fremtiden, så lev i nuet og nyd den sidste tid med den, som lider af sygdommen. Når fortiden forsvinder for den sygdomsramte, har de kun nuet at holde fast i. 4. Pas på dig selv – Man kan hurtigt glemme sit eget privatliv, når man går og passer på en med demens. Hvis du er nær pårørende, spiller du en stor rolle og har højt sandsynligt mange opgaver at tage dig af. 5. Kend den sygdomsramte livshistorie – Oftest vender mennesker med demens tit tilbage til det, de har oplevet i løbet af deres liv. Det kan være ting helt tilbage, fra da personen var barn. Her er det vigtigt at tage snakken og gribe det som vedkommende taler om. 6. Find nogle ligesindede – Du kan bruge Boblberg til at finde nogle at spare og erfaringsudveksle med. Demens er en udbredt sygdom, der rammer mange familier, hvilket gør det nemt at komme i kontakt med andre, der også har, eller har haft, demens og alzheimers tæt inde på livet. Det er enormt givende, at have nogle at spejle dig i, og nogle man kan søge til i både glade og svære tider.
Personlige bobler på Boblberg
Boblberg fungerer som en opslagstavle for fællesskaber, og her handler det om at oprette opslag, som andre kan interagere på. Disse opslag kaldes for "bobler". Ved at oprette dig som gratis bruger på Boblberg kan du gå på opdagelse iblandt alle boblerne (opslagene), og skrive til de personer, du finder interessant. Du kan også lave din egen bobl, hvis du har lyst. Måske er du pårørende til en med demens/alzheimers, og ønsker sparring? Eller måske kommer du et sted, som søger frivillige ifm. demens? Her kan du se eksempler på andre personlige bobler, som handler om demens:
Søger andre der er pårørende til en demens/alzheimer patient. Jeg er årgang 1951. Er interesseret i håndarbejde, læsning, samt er meget glad for naturen
Tak fordi du kikkede på min profil. Navnet er John Jeg 76 år, sygeplejerske og bor sammen med en dement, hvorfor jeg gerne kunne tænke mig frisk pust en gang imellem. Alder fra 35 og op. Jeg bor normalt halvdelen af min tid på Filippinerne af helbredsmæssige grunde, men har været i Danmark de sidste 2 år og levet i nærmest isolation i den tid. Hvis du vil vide mere kontakt mig
Søger venner, der er pårørende til en frontallap demens. Måske kan vi få et fællesskab, og støtte hinanden. Jeg føler der er for lidt viden om den form for demens. jeg K.H
Hej jeg søger en eller flere venner, som kan håndtere en sejlbåd. Er ejer af en Bavaria 34 som ligger fast i Rudkøbing. Min situation… min mand fik konstateret Alzhimer/demens for 7 år siden. Han bor nu på plejehjem og kan knapt kende mig. Min mand har været en dygtig sejler, .. Jeg selv har kun serviceret under sejlads og nydt at være på havet. Findes der nogle som kunne tænke sig at tage med på ture og som har forstand på sejlbåde. Jeg selv er 68 år og har 2 sønner og 3 børnebørn . Elsker naturen, vandreture og oplevelser..👍 Har i 39 år været hjemmevejleder. Gik på efterløn for 5 år siden pga. min mands sygdom
Jeg er pårørende til en FTD demens mand og er 79 år og vil gerne uddybe sygdommen med andre
Jenny fandt frivillig harmonikaspiller på Boblberg, som nu skaber livsglæde på hendes mors plejehjem
Jennys mor er ramt af demens, og bor på plejehjem. Gennem Boblberg kom Jenny i kontakt med en flink person, som med glæde havde lyst til at komme og spille harmonika for de beboerne på plejecenteret. Både Jenny, beboerne og medarbejderne er alle enige om, at det har givet et friskt pust og glæde til plejehjemmet. Jenny, bruger af Boblberg
Hvad er demens?
Demens er en sygdom, men kan også forklares som en generel term, der beskriver en række symptomer, der påvirker kognitive funktioner som hukommelse, tænkning, orientering, sprog og adfærd. Det er ikke en enkelt/simpel sygdom, men derimod en samlet beskrivelse af en tilstand, hvor en persons kognitive evner er betydeligt nedsat og påvirker deres evne til at udføre daglige opgaver og fungere selvstændigt. Demens kan have forskellige årsager, herunder Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body demens og andre neurodegenerative tilstande. Det er en progressiv tilstand, der normalt forværres over tid, og det kræver ofte professionel lægevurdering og behandling.
10 demens symptomer
1 - Hukommelsestab Glemsomhed, især af nylige begivenheder eller vigtige oplysninger, er et fremtrædende tegn på demens. 2 - Forvirring Personer med demens kan opleve forvirring i tid og sted, hvilket kan føre til desorientering. 3 - Sprogproblemer Vanskeligheder med at finde de rette ord, gentagelse af sætninger eller problemer med at forstå og udtrykke sig korrekt. 4 - Nedsat tænkeevne Svært ved at planlægge, organisere eller tage beslutninger. 5 - Mistet evnen til at udføre daglige opgaver Kamp for at udføre enkle opgaver som påklædning, badning eller spisning. 6 - Ændringer i adfærd Personlighedsændringer som irritabilitet, aggression, apati eller social tilbagetrækning. 7 - Mistet genkendelse af kendte mennesker Svært ved at genkende familiemedlemmer eller nære venner. 8 - Svækket rumlig orientering Vanskeligheder med at forstå forholdet mellem objekter i rummet eller finde vej i kendte omgivelser. 9 - Mistet evnen til at følge samtaler Problemer med at opretholde tråden i en samtale eller deltage i meningsfuld dialog. 10 - Øget gentagelse Gentagelse af spørgsmål eller handlinger uden at være klar over det.
Vil du vide mere om Boblberg?
Bliv klogere på platformen og udviklingen mod at mindske ensomhed. Tag et kig ind i, hvem brugerne er, og hvordan nye fællesskaber skabes hver dag. Læs også om partnerskabet med Røde Kors, og de adskillige andre initiativer Boblberg og Røde Kors har udviklet i fællesskab.
Gennem Boblberg blev Jette frivillig for mennesker med Alzheimers
Jette har brugt Boblberg til at blive frivillig besøgsven hos Røde Kors. I dag er Jette frivillig for mennesker med Alzheimers. Gennem hendes frivillige job, har hun mødt andre frivillige, som hun er blevet gode veninder med. Jette, bruger af Boblberg
Forskellige demens typer
Alzheimers sygdom Den mest almindelige form for demens, der fører til progressiv hukommelsesnedsættelse, forvirring og kognitive problemer. Vaskulær demens Dette skyldes skader på blodkarrene i hjernen og kan føre til problemer med tænkning, hukommelse og adfærd. Lewy body demens Denne form for demens involverer ophobning af abnorme proteiner kaldet Lewy-legemer i hjernen og forårsager hallucinationer, parkinsonisme og kognitive problemer. Frontotemporal demens Dette er en gruppe af demenssygdomme, der påvirker de frontale og temporale lober i hjernen og fører til ændringer i personlighed, adfærd og sprog. Picks sygdom En sjælden form for frontotemporal demens, der især påvirker den frontale lap og fører til ændringer i personlighed og adfærd. Primær progressiv afasi Dette er en variant af frontotemporal demens, der primært påvirker sprogfunktionen og fører til problemer med tale og kommunikation. Mild kognitiv svækkelse (MCI) Mens ikke nødvendigvis en formel demensdiagnose, er MCI en tilstand, hvor en person oplever en gradvis og mild nedsættelse af kognitive evner, men ikke nok til at blive betragtet som demens. Det er vigtigt at bemærke, at der findes mange andre former for demens, og symptomer og progression kan variere betydeligt fra person til person afhængigt af den underliggende årsag og individuelle faktorer. Det er også vigtigt at få en nøjagtig diagnose og behandlingsplan, hvis man oplever symptomer på demens, da tidlig intervention og støtte kan være afgørende.
Udfordringer man kan møde som pårørende til demens
At være pårørende til en person med demens og Alzheimers kan være en udfordrende og følelsesmæssigt krævende opgave. Kommunikationsudfordringer Personer med demens kan have svært ved at udtrykke sig klart eller forstå komplekse instruktioner, hvilket kan føre til frustration og misforståelser i kommunikationen. Hukommelsesproblemer Pårørende må muligvis gentage oplysninger eller hjælpe med at huske vigtige datoer og begivenheder, da personen med demens gradvist mister hukommelsen. Ændringer i adfærd Demens kan føre til ændringer i personlighed og adfærd, herunder aggression, agitation eller apati, hvilket kan være svært at håndtere. Fysisk pleje Personer med demens kan have brug for hjælp til daglige opgaver som påklædning, badning og spisning, hvilket kan være fysisk udfordrende for pårørende. Søvnløshed og forstyrret døgnrytme Demens kan påvirke søvnmønstre, hvilket kan føre til søvnproblemer for både personen med demens og deres pårørende. Social isolering Pårørende kan opleve, at de bliver mere isoleret, da de måske ikke kan deltage i sociale aktiviteter som før på grund af deres omsorgsopgaver. Stress og følelsesmæssig belastning At passe en person med demens kan være en langvarig og udfordrende opgave, hvilket kan føre til stress, angst og depression hos pårørende. Beslutningsproblemer Pårørende kan stå over for svære beslutninger vedrørende pleje, behandling og fremtiden for personen med demens. Finansielle bekymringer Plejeomkostninger og behovet for at tilpasse arbejdslivet kan skabe økonomisk pres for pårørende. Tab og sorg Pårørende kan opleve sorgprocessen, selvom personen med demens stadig er i live, da de gradvist mister den person, de engang kendte. Det er vigtigt for pårørende til demens at søge støtte og ressourcer, såsom demensplejekurser, støttegrupper og professionel hjælp, for at håndtere udfordringer og sikre, at de selv også tager sig af deres egen velvære. At være en pårørende til en person med demens kan være en udfordrende rejse, men også en rejse, hvor man kan opleve værdifulde øjeblikke sammen.
De hyppigste demens typer
To af de hyppigste og mest kendte former for demens er Vaskulær demens og Alzheimers demens.
Vaskulær demens
Vaskulær demens Vaskulær demens er den næst hyppigste form for demens og skyldes skader på blodkarrene i hjernen, normalt som følge af slagtilfælde eller mikrovaskulære læsioner. Symptomerne kan variere afhængigt af omfanget og placeringen af hjerneskaderne, men de omfatter typisk problemer med tænkning, hukommelse og adfærd. Vaskulær demens er en form for demens, der primært skyldes skader på blodkarrene i hjernen. Disse skader opstår normalt som følge af nedsat blodgennemstrømning eller tilstopning af blodkarrene, hvilket resulterer i iltmangel i dele af hjernen. De resulterende hjerneskader kan forårsage forskellige kognitive problemer og neurologiske symptomer. Her er nogle vigtige træk ved vaskulær demens: Årsager Vaskulær demens opstår som følge af vaskulære problemer i hjernen, såsom slagtilfælde, små blodpropper, blødninger eller forsnævringer af blodkar. Disse begivenheder forstyrrer normal blodgennemstrømning og skader hjerneceller. Symptomer Symptomerne på vaskulær demens varierer afhængigt af omfanget og placeringen af de hjerneskader, der er forårsaget af vaskulære problemer. Typiske symptomer inkluderer problemer med hukommelse, tænkning, opmærksomhed og koncentration, samt ændringer i adfærd, herunder depression eller aggression. Nogle personer med vaskulær demens kan også opleve fysiske symptomer som svaghed i arme og ben, taleproblemer eller balanceproblemer. Forløb Vaskulær demens kan have et trinvis forløb, hvor symptomerne forværres gradvist efterhånden som flere hjerneskader opstår. Dette adskiller sig fra Alzheimers sygdom, hvor forløbet normalt er mere konstant og progressivt. Diagnose Diagnosen vaskulær demens kræver en grundig vurdering af en læge, herunder neurologiske tests, billeddiagnostiske undersøgelser som MRI eller CT-scanninger og en gennemgang af patientens medicinske historie og symptomer. Behandling Behandling af vaskulær demens fokuserer på at forhindre yderligere skader på hjernen og kontrollere risikofaktorer. Dette kan omfatte blodtrykskontrol, blodsukkerkontrol, kostændringer, fysisk aktivitet og medicin for at forebygge yderligere vaskulære problemer. Symptomlindrende behandlinger, såsom medicin til at håndtere kognitive problemer eller psykiske symptomer, kan også anvendes. Det er vigtigt at forstå, at vaskulær demens kan have forskellige præsentationer afhængigt af den enkelte og omfanget af vaskulære skader. Tidlig opdagelse og behandling af vaskulær demens er afgørende for at forbedre livskvaliteten og bremse sygdommens progression.
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom udgør den mest udbredte årsag til demens og tegner sig for omkring 60-80% af alle tilfælde af demens. Denne form for demens forårsager progressiv hukommelsesnedsættelse, kognitiv svækkelse og ændringer i adfærd og evnen til at udføre daglige opgaver. Alzheimers sygdom er den mest udbredte form for demens og udgør en betydelig procentdel af alle demenstilfælde. Denne neurodegenerative sygdom påvirker hjernen og fører til progressiv og uoprettelig skade på nervecellerne, hvilket resulterer i et gradvist fald i kognitive funktioner og hukommelse. Her er nogle vigtige træk ved Alzheimers sygdom: Patologi Alzheimers sygdom er kendetegnet ved ophobning af to abnorme proteiner i hjernen: beta-amyloid-plaques og tau-tangles. Disse proteiner forstyrrer normal kommunikation mellem hjerneceller og fører til celleddød. Symptomer Symptomerne på Alzheimers sygdom udvikler sig gradvist og begynder typisk med let hukommelsestab og forringelse af kognitive funktioner. Over tid kan disse symptomer blive mere udtalte og inkludere desorientering, forvirring, problemer med sprog og kommunikation, svært ved at udføre daglige opgaver og ændringer i adfærd og personlighed. Forløb Alzheimers sygdom har normalt et progressivt forløb, hvor symptomerne forværres med tiden. I de tidlige stadier kan personer med Alzheimers muligvis stadig udføre nogle daglige aktiviteter, men som sygdommen skrider frem, bliver de mere afhængige af pleje og støtte. Diagnose Diagnosen Alzheimers sygdom stilles ofte ved at udelukke andre årsager til demenssymptomer og gennem en grundig evaluering af patientens medicinske historie, fysisk og neurologisk undersøgelse, samt kognitive tests. Billedundersøgelser som MRI eller PET-scanninger kan hjælpe med at bekræfte diagnosen og udelukke andre sygdomme. Behandling Der er ingen kur for Alzheimers sygdom, men der findes behandlinger, der kan hjælpe med at lindre nogle symptomer og bremse sygdommens progression. Disse inkluderer medicin, der kan forbedre kognitiv funktion og symptomer som angst og depression. Pleje og støtte fra pårørende og sundhedspersonale er også afgørende for at håndtere sygdommen. Alzheimers sygdom er en alvorlig og invaliderende tilstand, der påvirker både den berørte person og deres pårørende. Tidlig diagnosticering og en omfattende plejeplan kan hjælpe med at forbedre livskvaliteten og give den bedste pleje og støtte til dem, der lever med Alzheimers sygdom.
Hvordan kan man bruge Boblberg i forbindelse med demens?
Er du berørt af demens? Du kan bruge Boblberg til at finde fællesskaber, hvor du kan møde mennesker, der også enten personligt oplever demens eller er pårørende til dem, der gør det. Det er værdifuldt at kunne dele erfaringer og rådgivning med ligesindede, der forstår din situation. Boblberg giver dig også muligheden for at opbygge nye venskaber, når du ønsker at tilføre friskhed og nye oplevelser til din hverdag. På Boblberg kan du oprette eller finde personer, grupper og foreninger relateret til demens, hvor du kan dele erfaringer, stille spørgsmål og få støtte fra mennesker, der forstår udfordringerne ved demens. Boblberg kan også være en platform til at finde pårørende, der deler dine bekymringer og glæder sig til at opbygge stærke forbindelser og fællesskaber, der støtter dig i din demensrejse.
Ofte stillede spørgsmål om demens
Hvad er de første tegn på demens? Sådan opdager man, at man er ved at blive dement:
De første tegn på demens kan variere fra person til person, da det afhænger af den underliggende årsag og individuelle faktorer. Men nogle af de tidlige advarselssignaler om demens kan omfatte: Hukommelsestab Især kortvarigt hukommelsestab, hvor personen har svært ved at huske nylige begivenheder eller information. Svigtende koncentration og planlægning Problemer med at fokusere på opgaver, organisation og tidsstyring. Sprogproblemer Svært ved at finde de rigtige ord, gentagelse af sætninger eller forvirring ved at udtrykke tanker. Nedsat rumlig orientering Vanskeligheder med at forstå forholdet mellem objekter i rummet eller finde vej i kendte omgivelser. Tab af interesse og initiativ Manglende interesse for tidligere elskede aktiviteter eller en generel apati over for ting. Problemer med at udføre daglige opgaver Kamp for at udføre rutinemæssige opgaver som påklædning, badning eller madlavning. Forvirring i tid og sted Personen kan blive forvirret over, hvilken dag det er, hvor de er, eller hvad tid det er. Ændringer i adfærd og personlighed Ændringer i adfærdsmønstre, herunder irritabilitet, humørsvingninger eller social tilbagetrækning. Mistet evnen til at følge samtaler Problemer med at opretholde tråden i en samtale eller deltage i meningsfuld dialog. Gentagen gentagelse Gentagelse af spørgsmål eller handlinger uden at være klar over det.
Er der forskel på Alzheimers og demens?
Ja, der er en forskel mellem Alzheimers sygdom og demens. Demens er en overordnet betegnelse for en række symptomer, der påvirker kognitive funktioner som hukommelse, tænkning, orientering og adfærd. Det er en samlet beskrivelse af en tilstand, hvor en persons kognitive evner er betydeligt nedsat og påvirker deres evne til at udføre daglige opgaver og fungere selvstændigt. Alzheimers sygdom, derimod, er en specifik type demens. Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens og tegner sig for omkring 60-80% af alle tilfælde af demens. Denne sygdom er kendetegnet ved ophobning af abnorme proteiner, såsom beta-amyloid-plaques og tau-tangles, i hjernen. Disse proteiner forstyrrer normal kommunikation mellem hjerneceller og fører til celleddød, hvilket resulterer i progressiv og uoprettelig skade på hjernen. Symptomerne på Alzheimers sygdom inkluderer blandt andet hukommelsestab, forvirring, sprogproblemer, nedsat tænkeevne og ændringer i adfærd og personlighed. Opsummering Demens er en generel term, der beskriver en række kognitive symptomer, mens Alzheimers sygdom er en specifik form for demens med sine egne karakteristiske træk og årsager. Der er også andre former for demens, såsom vaskulær demens, Lewy body demens og frontotemporal demens, der har forskellige årsager og symptomer.
Hvor lang tid kan man leve med demens?
Forventet levetid for en person med demens kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer, herunder den underliggende årsag til demens, alder, sundhedstilstand og graden af pleje og støtte, de modtager. Demens er en progressiv og invaliderende sygdom, der normalt forværres over tid, men det er vanskeligt at forudsige, hvor lang tid en person vil leve med demens. I tilfælde af Alzheimers sygdom, den mest almindelige årsag til demens, kan en person leve med sygdommen i flere år eller endda årtier, fra det tidspunkt de får diagnosen. Imidlertid kan sygdomsforløbet variere, og nogle mennesker kan opleve en hurtigere progression end andre. Vaskulær demens, en anden almindelig form for demens, kan også have varierende forløb afhængigt af graden af skade på blodkarrene i hjernen og den underliggende årsag til vaskulære problemer. Det er vigtigt at bemærke, at demens ikke nødvendigvis er en dødelig tilstand i sig selv, men det øger risikoen for komplikationer som infektioner, fejlernæring og faldskader, der kan påvirke livskvaliteten og overlevelsen. For personer med demens er det afgørende at have en individuelt tilpasset plejeplan og støtte fra sundhedspersonale og pårørende for at sikre, at de får den bedst mulige omsorg og opretholder en god livskvalitet, selvom sygdommen skrider frem. Det er også vigtigt for familiemedlemmer og omsorgsgivere at have adgang til støtte og ressourcer for at hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, der følger med at pleje en person med demens.
Hvad kan forveksles med demens?
Flere tilstande og faktorer kan forveksles med demens, da nogle af deres symptomer kan ligne hinanden. Det er vigtigt for læger at udelukke andre mulige årsager til kognitive problemer, før de stiller en demensdiagnose. Her er nogle tilstande og faktorer, der kan forveksles med demens: Depression Depression kan medføre symptomer som hukommelsestab, nedsat koncentration og træthed, der kan ligne demens. Det er vigtigt at skelne mellem depression og demens for at tilbyde den rette behandling. Medicinbivirkninger Nogle medicin kan påvirke kognitiv funktion og hukommelse, især hos ældre voksne. Ændringer i medicin eller dosering kan hjælpe med at forbedre disse symptomer. Mangel på vitaminer og mineraler Mangel på visse næringsstoffer som B-vitaminer, vitamin D eller jern kan påvirke kognitive funktioner og forårsage symptomer, der minder om demens. Skjoldbruskkirtelproblemer Hypothyroidisme, hvor skjoldbruskkirtlen ikke producerer tilstrækkelige hormoner, kan føre til kognitive problemer, som kan ligne demens. Infektioner Infektioner som urinvejsinfektioner eller lungebetændelse kan midlertidigt forværre kognitive funktioner hos ældre voksne. Hovedskader Tidligere hovedskader, især gentagne traumer som dem, der er forbundet med bokse- eller kontaktidræt, kan medføre vedvarende kognitive problemer. Stress og angst Høj stressniveau eller kronisk angst kan påvirke kognitiv funktion og hukommelse midlertidigt. Søvnapnø Søvnapnø, hvor vejrtrækningen stopper gentagne gange under søvn, kan føre til træthed og kognitive problemer, som kan forveksles med demens. Andre neurologiske sygdomme Der er andre neurologiske tilstande, såsom Parkinsons sygdom eller multipel sklerose, der kan have lignende kognitive symptomer som demens. Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug kan skade hjernen og medføre hukommelses- og kognitive problemer, der kan ligne demens. Det er vigtigt, at læger udfører en grundig evaluering, inklusive neurologiske tests og billeddiagnostiske undersøgelser, for at afgøre den underliggende årsag til kognitive problemer og differentiere mellem demens og andre tilstande. Den korrekte diagnose er afgørende for at tilbyde den rette behandling og pleje.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens
Blev du inspireret til at finde ligesindede fællesskaber?
Brug Boblberg til at opdage fællesskaber med mennesker, der deler dine erfaringer med demens, enten som en person, der selv oplever det, eller som en pårørende. Det kan være beroligende og givende at have nogen at tale med, der muligvis står i samme situation som dig eller har værdifulde råd baseret på deres egne erfaringer.