Boblberg logo

Find nye venner

På Boblberg kan du nemt og hurtigt finde nye venner, der deler dine interesser. Uanset om du er interesseret i sport, musik, madlavning eller noget helt fjerde, så er der plads til dig. Kom i gang nu og skab venskaber for livet.

Find venner på Boblberg

Er du interesseret i at udvide din vennekreds? Så er Boblberg det ideelle sted for dig. Det er en gratis app, hvor man kan finde nye venner. Måske har du oplevet at miste din omgangskreds pga. flytning? Måske er du vokset fra dine tidligere venner, eller måske du har mistet de fællesvenner, du havde med din tidligere kæreste? Der kan være mange forskellige årsager til at søge efter nye venner, og det er aldrig for sent at gøre det! Uanset hvilke interesser du har, er det her, du kan finde nye venner at dele dem med. Med drengevenner kan du se sport i stuen eller på stadion, gå på netcafé eller spille PlayStation, gå en tur eller tage i byen. Boblberg giver dig mulighed for at udvide din vennekreds og finde alle de venner, du ønsker. Du kan oprette dit eget opslag, eller du kan kontakte andre brugere, der allerede har skrevet, hvad de søger hos en ny ven. Boblberg er fyldt med mennesker, der leder efter nye venner, så mon ikke også du kan finde en blandt dem?

Bobler på Boblberg

På Boblberg handler det om at oprette nogle opslag, som handler om dine interesser - disse kalder vi for "bobler". Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad din bobl kan handle om. Du kan f.eks. skrive lidt om dig selv, og hvad du ønsker i en evt. ny ven. Når du har oprettet din bobl, kan andre se den og henvende sig til dig, hvorefter I kan skrive sammen og opbygge jeres nye venskab derfra. Herunder kan du se eksempler på andre kvinder, som har oprettet bobler, hvor de søger flere nye venner:

Brugere der har brugt Boblberg til at finde nye venner

Læs om Adam og Peter, som blot er to ud af mange, der har fundet nye venner på Boblberg.

Adam der smiler, da han har fundet to bedste venner med samme passion for biler

Adam – To bedste kammerater med samme passion for biler

Adam på 23 år downloader normalt aldrig noget på sin telefon, men lige netop Boblberg lød interessant nok til, at Adam syntes, det var en god idé. Herigennem fandt han også hurtigt to gutter at dele sin bilentusiasme med. I dag, to år efter første møde, er de bedste kammerater. De renoverer hus, skruer på biler, drikker øl sammen og planlægger nu et roadtrip rundt omkring i Europa til sommer.

Peter der smiler da han har fundet to ligesindede venner til kulturelle oplevelser, efter han har mistet sin hustru til kræft.

Peter – Mistede kone til kræft og fandt to ligesindede venner til kulturelle oplevelser

Peter på 60 år manglede, efter tabet af sin hustru til kræft, nogle at lave kulturelle aktiviteter sammen med. Derfor søgte han nye venskaber på Boblberg, hvilket bar frugt, da han i dag er to venskaber rigere. Tilfælles har de alle tre, at de er i samme situation og står uden partner, men nu med nye venskaber. Udover det har de samme interesse for de kulturelle oplevelser og aktiviteter som biografbesøg, udstillinger, gåture i skoven og koncerter.

5 gode grunde til at have gode venner

1. Solid støtte: Venner er dem, der altid er der for dig og støtter dig i alle de beslutninger, du træffer i livet. I kan tale om sårbare emner og vide, at I lytter til hinandens problemer. 2. Forbedret livskvalitet: At tilbringe tid med mennesker, der bringer glæde og humor ind i hverdagen, bidrager til en forbedret livskvalitet. 3. Flere oplevelser: Gode venner er altid klar til at udforske udfordringer og oplevelser sammen med dig. Derfor er der større sandsynlighed for, at I tager ud og oplever nye og spændende ting, fordi I gør det sammen. 4. Gode råd: Venner er gode til at give råd og vil altid være der for at hjælpe dig i svære situationer. Alle har brug for råd fra tid til anden, og det er dejligt at have venner ved din side, der kan hjælpe dig på bedste vis. 5. Styrket selvværd: Ved at have en eller flere venner, der gerne vil tilbringe tid sammen med dig, fordi de kan lide dig som person, styrker du dit selvværd.

Er du nysgerrig på at lære Boblberg bedre at kende?

Hvis du er nysgerrig, kan du her læse mere om, hvad Boblberg er, hvem der bruger det, og hvad det vil sige at være en del af fællesskabet:

Mand der står ved en flot sø og smuk natur.
Mand der drikker kaffe med hans tre nye venner.
Mand der er ude at gå tur i smukt landskab.

Ofte stillede spørgsmål om venner

Der er nogle spørgsmål, der ofte dukker op, når det handler om venner. Her har vi svaret på nogle af de mest almindelige spørgsmål:

Spørgsmål: Hvor og hvordan finder du nye venner?

Hvis du ønsker at finde nye venner, kræver det ofte, at du selv tager initiativ. Deltag i arrangementer eller mingle med andre mennesker, hvor du kan starte en samtale og få en snak i gang. Øv dig i at være åben og udadvendt, så andre kan mærke, at du er interesseret i at lære dem at kende. Det er også en oplagt mulighed at finde nye venner her på Boblberg, hvor mange mennesker søger nye venskaber. Skriv til nogle af dem eller opret dit eget opslag, hvor du deler lidt om dine interesser.

Spørgsmål: Hvad karakteriserer en god ven?

En ægte og god ven er en person, du kan være sammen med og nyde både de store og små øjeblikke. En ven, der støtter dig og er der for dig i gode og dårlige tider, men som også respekterer, at du ikke altid har brug for at tale hele tiden. Uanset hvor lang tid der er gået, er det altid dejligt at mødes, og I kan fortsætte, som om der ikke er gået lang tid. En god ven er også en, du kan være sammen med uden at skulle foretage store aktiviteter. I kan have en hyggeaften med film eller bare sidde stille og roligt med jeres telefoner uden at føle behov for at fylde stilheden med konstant snak. En god ven er en person, som du altid ved, hvad du kan forvente af.

10 ting du kan lave med din nye ven

- Road trips: Hvad er bedre end road trips med vennerne? Pak bilen, fyr op for den gode musik og kør hen til sommerhuset på camping, eller hvor I elsker at tilbringe tid med hinanden. Så kan I være sikker på godt selskab og sjove stunder. - Se fodboldkampe sammen: Sæt jer sammen derhjemme eller på den lokale bar og se jeres favorit spille. Hvis man er rigtig fodboldentusiast, kan man også tage på stadion sammen. - Gå på bar: Hvem finder det ikke hyggeligt at gå på bar, drikke en øl eller andet og snakke om livet og gode oplevelser? Invitér din nye ven i byen og få nogle gode aftener ud af det. - Træning: Det kan være svært at holde motivationen til at træne ved lige, men at have en ven at træne med, gør det både nemmere og sjovere. På den måde kan I også sætte nogle personlige mål og holde hinanden opdateret på, hvor langt I er nået med jeres mål. - Filmaften: Aftenen kan også bruges i godt selskab med en god film. Det har ikke nogen betydning, om I er to eller syv, uanset hvor mange så er filmaftner altid hyggelige. - Afslapning: Hvem elsker ikke at ligge derhjemme og slappe af? I stedet for at gøre det alene, kan man da lige så godt flade den ud på sofaen med en ven, så man ikke er alene. - Ferie Vær impulsiv og book en rejse nu og få en fantastisk ferie med din bedste ven eller vennegruppe. Det kan enten være en charterferie eller en ferie fyldt med aktiviteter og oplevelser i storbyerne. - Madlavning: Der er ikke noget bedre end bøffer med bearnaise, når man er sammen med gutterne. Lav maden sammen, sæt musik på i baggrunden og skænk et glas vin til din ven eller venner – så er I sikret en god aften med hygge og gode stunder. - Gaming aften: Tænd for computerne eller PlayStationen og udfordre hinanden i enten Fifa, Fortnite, Leauge of Legends eller noget helt fjerde. Opsæt en turnering, spil til langt ud på natten og vigtigst af alt, hyg jer! - Koncerter og parker: Fyld en køletaske med kolde øl, pak nogle spil og tag i den lokale park, hvor I kan slappe af, spille og hygge jer sammen. Over sommeren kan I også tage diverse koncerter.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som null andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her