Boblberg logo
John – Nørder elektronik, programmering og 3D-print med ny online ven

John – Nørder elektronik, programmering og 3D-print med ny online ven

46-årige John var et svært sted i sit liv, hvor han følte sig ensom og isoleret, da han bl.a. havde været hjemløs og netop gennemgik en skilsmisse. Så da han hørte om Boblberg på sit værested, som han dengang kom på, da han også kæmper med psykiske udfordringer, tænkte han, at det var hans chance til at få et positivt pust ind i livet. Derfor oprettede han en bobl, hvor han søgte efter nogle, som han kunne nørde hans interesse for elektronik, programmering og 3D-print sammen med.

På Boblberg kom John i kontakt med Dann, som har vist sig at være det perfekte match. De er meget teknisk nørdet begge to og interesserer sig bl.a. begge to for 3D-printning. De roder altid med noget teknisk begge to, og hvis de så oplever udfordringer, hjælper de hinanden. Derudover deler de også erfaringer og billeder – John har bl.a. lige lavet motoriseret rullegardiner gennem 3D-print, hvilket Dann synes er super fedt. På sigt vil John og Dann rigtig gerne mødes, men indtil nu har det passet rigtig godt for dem begge at nørde online, bl.a. pga. coronarestriktioner.

”Vi er to forskellige steder i vores liv - jeg er arbejdsløs, og han er programmør, men vi har bare fundet en fælles interesse og snakker rigtig godt om det.”

- John

I dag kæmper John stadig med sin psykiske sygdom og arbejdsløshed, men trods det, fokuserer han på det sunde og raske i livet, hvorfor John efterhånden er kommet rigtig godt ud på den anden side. Vi ønsker John alt godt i livet fremover.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her