Connie - Boblen der førte til trioen
Det kan være ensomt når man flytter fra en by til en anden, når man efterlader venner og familie, og står helt alene på ukendt territorie. Det ved Connie Madsen på første hånd. Da Connie Madsen flyttede fra Aarhusområdet til Terndrup, efterlod hun alle sine venner og veninder i og omkring Aarhus. Hun ledte derfor efter nye bekendtskaber i Rebild Kommune, men uden held. Heldet vendte da hun fandt Boblberg, her oprettede hun en bobl, hvor hun søgte en veninde at gå ture med. Der gik ikke længe før hun blev kontaktet af Hanne fra Støvring, som meget gerne ville mødes og gå en tur sammen med Connie. Senere hen blev de to til tre, da Inge også sluttede sig til gåturene og i dag er de alle tre rigtig gode veninder.