Boblberg logo
Rabia – Fandt en sylærer til hende og hendes nabo

Rabia – Fandt en sylærer til hende og hendes nabo

Rabia ønskede en længere barsel end normalt, og da hendes mødregruppe begyndte på arbejde, manglede Rabia derfor jævnaldrende i hendes hverdag, som også var mødre og gik hjemme. Hun blev bekendt med Boblberg gennem det lokale bibliotek, og tænkte at det var en oplagt mulighed til at finde det hun ledte efter. Dog skulle det vise sig, at Rabia endte med at finde noget helt andet, end det der var tanken i første omgang. Rabia og hendes nabo Demet havde nemlig længe gået og snakket om at de godt kunne tænke sig at lære at sy. De havde meldt sig til et sy-kursus, men da det blev aflyst dagen før, oprettede Rabia en bobl på Boblberg.

I boblen skrev de, at de var på udkig efter en som havde brug for hyggeligt selskab med to kvinder, og hvor det ville være en fordel hvis vedkommende kunne sy og lære fra sig. De fik en henvendelse fra Majbritt, som ikke er i arbejde og ovenikøbet beklædningsdesigner, hvorfor hun var et perfekt match til Rabia og Demet. De aftalte at mødes hjemme hos Majbritt, som havde arrangeret en hel systue i hendes skur med varme og diverse sy-grej. Rabia og Demet havde taget kage med, og snakken gik bare fra første sekund. I dag mødes de hver tirsdag, ikke kun for at sy, men også for at snakke om alt mellem himmel og jord. Majbritt sørger for at gøre sy-skuret klar til hver tirsdag, hvor Rabia og Demet sørger for forplejningen. De har været nødt til at sætte en tidsbegrænsning på et maks. antal timer, da tiden flyver afsted når de er sammen og hygger. De er også i gang med at planlægge en tur ud og spise. Rabia er helt vild med Boblberg og synes at det er et fantastisk koncept, som hun sagtens kunne finde på at bruge igen. Hun har også anbefalet det til flere af hendes arbejdskollegaer og venner.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her