Jeg er mor til en skøn pige på snart 3 år, og bor i hus på Amager med min skønne kæreste. Jeg er 34 år.
Hvis du som jeg kan opleve, at det enten kan være svært at finde tid til aftaler med eksisterende veninder, hvoraf de fleste også har børn og familie, og dermed begrænset tid - eller at du nogle gange kan opleve dig som den “kedelige” i selskabet, hvis du er ude med veninder uden børn - så kunne vi måske være et godt match til nogle hyggelige stunder🤩
Jeg ser ikke mig selv som kedelig, tværtimod, men jeg kan ikke længere rigtigt holde til byture og mega druk til 05 om morgenen😅 Jeg kan dog stadig godt lide et glas kold vin, god øl eller en lækker drink. Jeg kan også godt lide dans, fest og hygge, men jeg kan også godt lide ikke at være helt smadret dagen efter.
Jeg savner nogle omkring, som kunne være interesseret i hyggelige stunder med alt hvad vi nu kan finde på; strandture, minigolf, ud at spise, drikke drinks, kajak, madklub, jeg er ikke så kræsen😊
Det kan være stunder med og uden børn, evt. begge dele😊
Det er lidt grænseoverskridende for mig med denne profil, så det kunne måske være fint at være flere som mødtes og så se kemi an derfra. Det kunne egentligt være ret hyggeligt med en gruppe af piger som kan mødes og lave noget hyggeligt sammen😊
Skriv gerne, hvis det lyder som noget der også kunne være noget for dig.
Hilsen Helena
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 638.282 andre, og opret dig gratis i dag.