Freddy på 79 år er indbegrebet af en livsnyder. Han holder meget af at spille guitar og sejle. En dag stødte han på Boblberg, og det kom som en overraskelse for ham, at man kan møde nye venner på internettet. Freddy oprettede en bobl, hvor han søgte en musikalsk partner, hvor han derefter kom han i kontakt med Claus. De er begge interesserede i at spille guitar og synge. De startede med en telefonsamtale for at se, om der var god kemi mellem de to guitarister.
Efter en vellykket telefonsamtale valgte Freddy at invitere Claus hjem, så de kunne spille noget musik sammen. De havde sat en time af til første møde, men endte med at spille musik i tre timer, fordi de hyggede sig så meget i hinandens selskab. Udover at spille musik, synes Freddy også, at det er dejligt, at de kan føre nogle gode samtaler om alt mellem himmel og jord. Freddy synes, det er rart, at de kan lære af hinanden og selvfølgelig dele hinandens store interesse for musik.
”Vi kommer begge med forslag, og så går det op i en højere enhed.”
- Freddy
Freddy har også en anden hobby udover at spille guitar. Han elsker nemlig at sejle, og da han har en båd, sejler han i perioder til Caribien. Det faldt ham derfor helt naturligt ind at foreslå Claus, om han ikke skulle med en tur til Caribien og spille guitar. Claus takkede ja til tilbuddet, og de har nu arrangeret turen til november. Freddy elsker at havde flere med på sin båd, så han valgte at oprette en bobl, hvor han søgte andre mennesker til at tage med ham og Claus til Caribien. Der kom en del henvendelser, så Freddy valgte at invitere fem med på båden. Nu ser han og de andre frem til en tur, de sent vil glemme, hvor et nyt eventyr venter dem.
Freddy er glad for de nye venskaber han har stiftet på Boblberg.
”Jeg er meget tilfreds og glad over, at der findes et forum, hvor jeg kan komme i kontakt med nogle, der er interesserede i de samme ting som jeg selv.”
- Freddy
Han har også en anbefaling til nye brugere af Boblberg, da han ved, hvor grænseoverskridende det kan være at kontakte nye mennesker.
”Vær motiveret for at møde nye og vær præcis med dine forventninger, og hvad du kan tilbyde.”
- Freddy
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.325 andre, og opret dig gratis i dag.