Boblberg logo
Ann-Sophie – Fandt en veninde efter en svær periode med ensomhed, sygemelding, stress og depression

Ann-Sophie – Fandt en veninde efter en svær periode med ensomhed, sygemelding, stress og depression

Ann-Sophie på 29 år havde oplevet en del ensomhed under sit studie, da der ikke var mange, hun havde klikket med. Efter at være blevet færdig med studiet og have været sygemeldt med stress og depression, var der ikke mange i omgangskredsen tilbage.

De få, der var tilbage i Ann-Sophies omgangskreds, var ved at stifte familie og var generelt et helt andet sted i livet. Hun blev derfor opfordret til selv at gøre noget, hvis hun gerne ville have nye bekendtskaber. En dag faldt hun over Boblberg og så en gylden mulighed for at søge efter det, hun manglede.

Hun oprettede derfor en bobl, en meget lang en, hvor hun beskrev, hvad der var sket i hendes liv, og hvad hendes situation var. Hun fik meget positiv respons på sin lange og meget personlige bobl. Hun fandt ud af, at flere end hun troede, stod i samme situation som hende.

Cecilie var en af dem, der reagerede på Ann-Sophies bobl. De skrev lidt sammen og aftalte at mødes til en gåtur, hvor de hurtigt fandt hinanden. De skriver ofte og ses cirka en gang om måneden. De er glade for blandt andet at tage på museer og til kulturarrangementer sammen, og de deler en fælles interesse for podcasts. Cecilie har også været med til Ann-Sophies fødselsdag.

I sin fritid låner Ann-Sophie en hest to gange om ugen, hvor hun hygger sig med hesten. Dog er det lidt en solo-hobby, så hun har haft lidt svært ved at finde venner gennem sin fritidsinteresse. Derfor har hun været rigtig glad for, at hun faldt over netop Boblberg.

”Konceptet er helt genialt, man kan få rigtig meget ud af Boblberg.”

- Ann-Sophie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 642.899 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her