Christina – En madklub på fire med gode snakke og høje grin
På Boblberg blev 54-årige Christina kontaktet af Ida, der var i gang med at starte en madklub for 4-6 personer, der ikke kendte hinanden. Christina blev inviteret til at være en del af denne madklub, og da Ida havde fundet to mere, mødtes de ude i byen første gang. Snakken gik lystigt, og grinene var høje, hvorfor der ikke var nogen tvivl om, at de skulle mødes igen.
I dag mødes de en gang om måneden, hvor det går på skift. Man vælger selv, om man spiser ude i byen eller selv laver mad og holder aftenen hjemme hos én selv.
”Boblberg er en fin måde at skabe kontakt til ligesindede. Oprette nye venskaber og samles om fælles interesser.”
- Christina