Hej skønne medmennesker !
Kvinde. 48 år. Single. Bor i Sverige med datter på 13 år. Pendler jævnligt til job, familie og venner i Dk. Arbejder på Frederiksberg. Elsker de 4 årstider. Outdoortræner og havbader året rundt på/fra Amager Strand.
Jeg er en dybt passioneret skiløber (slalom) og prioriterer mindst 2 ugers skiferie i Alperne hvert år med venner. Gerne flere ture hvis tiden tillader det. Du må derfor meget gerne skrive, hvis du ligesom jeg ikke kan leve uden skiferie og selv ønsker flere i dit netværk, som elsker skiferie højt.
Jeg træner ude på Amager Strand, hvor jeg drømmer om at være flere, der fast træner sammen. Det er naturligvis en helt gratis investering. Det er kl.9-10 hver tirs.+ tors. hvor vi foreløbig er 3 meget aktive personer fra en tidligere Bootcamp, som stadig mødes og træner sammen. Skriv meget gerne, hvis du også er typen, der træner på seriøst plan og hænger i uanset vind og vejr.
Jeg er typen der er frisk på at prøve noget nyt og kan lide at udfordre mig selv og flytte grænser. Jeg er også en festabe, og hvis du ligesom jeg skal på Vig festival til sommer, så kan vi evt. mødes til en fadbamse.
Jeg betragter mig selv som en livsnyder, som holder utrolig meget af mange af livets fornøjelser, alt fra landsholdkampe i rød og hvid trøje - det meste derimellem til at overnatte ude i naturen.
Som person er jeg positiv, udadvendt, empatisk, omsorgsfuld, rummelig, lige-ud-ad-landevejen-typen, nysgerrig, aktiv, spontan, har sort humor/god humoristisk sans, selvironisk m.m.
Jeg elsker at møde nye mennesker og er nysgerrig på at høre andres historie. Er der god kemi, falder det mig naturligt at gå et dybere lag i samtalen så stemningen ikke bliver overfladisk. Mine venskaber har jeg haft gennem flere år, men det skader aldrig at udvide horisonten ved at være åben for en ny relation, hvor bekendtskabet kan udvikle sig til et venskab og give nye oplevelser og historier.
Jeg er spændt på, hvad det her forum kan bringe mig og dig som læser med. Hvis noget af det jeg har skrevet har fanget din nysgerrighed er du velkommen til at skrive til mig.
De bedste hilsner Malene 🙌
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 632.158 andre, og opret dig gratis i dag.