Boblberg logo
19-årig pige søger partAmanda

19-årig pige søger part

Område: Hornbæk/Ålsgårde/Helsingør omegn. Jo tættere på Hornbæk, jo bedre.

Hej. Mit navn er Amanda og jeg leder med lys og lygte efter en ny part. Jeg er som sagt 19 år gammel og går til dagligt i 3.g på Helsingør gymnasie. Jeg er en imødekommende og smilende pige, som ønsker at gøre alt så godt jeg kan. Jeg er 1.73 cm. høj og vejer ca. 85 kg, men er under vægttab. Desuden er jeg opereret i ryggen, så det er vigtigt jeg har med en medgørlig hest at gøre.

Jeg er en engageret rytter som ønsker at komme videre med min ridning og lære flere øvelser at kende, inklusiv finpudsning af de øvelser jeg allerede kan. Jeg har redet i 11-12 år, hvoraf 7 år er på rideskole. Jeg har min grundridning i orden og kan desuden øvelser så som: schenkelvigninger, bagpartsvendinger, kontragalop og ellers det basale. Jeg er en pige som vægter hesten højt, og elsker at bruge tid på at hygge med hesten og give massere af nus og kys. Jeg har desuden lidt erfaring med horsemanship. Jeg er ikke den store stævnerytter (endnu).

Jeg søger som sagt primært en rar, medgørlig hest (1.60+ cm.) á sporty race, som kan få mig videre i min ridning, som jeg evt. kan springe på en gang i mellem når jeg har lært hesten at kende (intet krav), og gerne gode faciliteter som ridehus, men der skal som minimum være en ridebane med god bund. Jeg kan kun betale ca. 800,- som maksimum, da jeg er studerende og ikke har alverdens penge at gøre godt med. Jeg kan ride 1-2 gange om ugen.

Jeg håber på at få nogle henvendelser. :D I må endelig spørge, hvis der er noget I vil vide.

Tilmeld dig og skriv til Amanda

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 600.696 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her