Boblberg logo
Søger ven/inder på Fyn 🫶🏻Rebekka

Søger ven/inder på Fyn 🫶🏻

Halløj til dig der kigger med 🤗

Jeg hedder Rebekka, jeg er 20 næsten 21 år gammel og kommer fra en lille forstad til Odense N.

Jeg vil gerne introducere mig selv, fortælle om mine interesser, og hvordan jeg er som person.

Jeg interessere mig for en del ting, som for eksempel motorcykler, gyserfilm, rock musik/metal, ishockey, madlavning, genbrug/shopping, historie, true crime serier og bøger, dyr og geografi (kæmpe nørd). Udover mine interesser så elsker jeg at gå ture, ligge og se film/serier, lege med min kat i vores have, tage ud og shoppe, læse og tage på roadtrips 🫶🏻

Som person er jeg meget imødekommende og smilende, men kan dog godt være lidt genert i starten, men det er kun indtil jeg har vænnet mig til dig og hvordan du er som person. Jeg er ekstremt loyal og vægter det meget højt i et venskab da jeg har været ude for mange falske veninder i mine teenage år, og det var noget af det værste at opleve. Jeg er meget humoristisk og sarkastisk, samtidig kan jeg sagtens være seriøs og altid klar på en virkelig god pige snak!

Lige pt går jeg hjemme, da mit praktikforløb er blevet sat på pause, fordi jeg døjer med mit mentale helbred og det er ikke lige det bedste, så jeg bruger meget af min tid herhjemme, og det kunne derfor også være rart at have en eller to veninder og kunne være sammen med, da det godt kan blive virkelig ensomt.

Jeg håber denne her introduktion af mig var okay, og så håber jeg at høre fra jer 🥰

Knus Rebekka.

Tilmeld dig og skriv til Rebekka

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 719.685 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+