Boblberg logo
Social angst 🤯Stefan

Social angst 🤯

Jeg kunne godt tænke mig at komme i kontakt med andre, som har det på samme måde som mig.

Jeg kæmper med social angst, og det har jeg gjort i flere år. Jeg har altid været meget genert, men i starten af teenageårene udviklede det sig til egentlig angst.

Det er blevet bedre med tiden, men det fylder stadig meget i min hverdag. Jeg har svært ved at holde øjenkontakt 👀 og er ofte bange for at sige eller gøre noget forkert. Jeg bekymrer mig meget om, hvad andre tænker om mig 💭, og om de vil synes dårligt om mig.

Nogle gange føles det næsten som om, jeg er bange for mennesker. Ikke fordi jeg ikke har lyst til kontakt, men fordi angsten gør det svært at være mig selv sammen med andre.

Social angsten har også betydet, at jeg aldrig har haft en kæreste og kun har haft få tætte venner gennem livet. Det kan til tider føles ensomt, og derfor søger jeg kontakt med andre, der måske kan genkende noget af det, jeg beskriver.

🤔 Er der nogen her, som også kæmper med social angst eller lignende udfordringer?

- Hvordan oplever I det?

- Hvad har hjulpet jer?

- Kan I genkende noget af det, jeg skriver?

🙏 Jeg ville sætte stor pris på at høre fra andre, der kan relatere til det.

Tilmeld dig og skriv til Stefan

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 718.950 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+