NicoHalløj alle sammen!
Mit navn er Nico.
Jeg er 31 år og bor i Nordborg sammen med min kæreste og vores datter.
Til daglig arbejder jeg med skadeservice i Sønderborg som fleksjobber på et lager.
I fritiden interesserer jeg mig meget for computermusik og gaming, I hvertfald når den lille er lagt i seng og der er tid til det. Jeg har produceret, udgivet og optrådt med musik gennem flere år, primært som DJ og producer, altså typen man typisk finder bag pulten på scenen.
Jeg er også typen, der åbenbart er “for gammel” til gaming i nogens øjne, men jeg spiller stadig lidt af hvert såsom R.E.P.O, PUBG, VR-titler som TribeXR, PavlovVR og Phasmophobia samt lidt simracing og rally som Assetto Corsa, DiRT Rally 2.0 og RBR. Mit Simrig er ikke det vildeste, men interessen fejler bestemt ikke noget.
Som person er jeg ret åben og nede på lidt af hvert i godt selskab. Jeg er ikke kræsen eller sart, når det kommer til nye oplevelser eller ting man ikke nødvendigvis er vant til. Og bare fordi man er blevet far, behøver man jo ikke blive kedelig af den grund. 😄
Jeg er oprindeligt tilflytter fra Esbjerg og har derfor ikke det største netværk hernede endnu. Det kunne være fedt at lære nogle flere jævnaldrende at kende i området, da jeg godt kan mærke, at jeg savner lidt flere sociale relationer i hverdagen.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 718.416 andre, og opret dig gratis i dag.