Ensom - Kender du det?

Ensom.

Det er egentlig mærkeligt at skrive det ord højt. For jeg er jo ikke alene alene. Jeg har en fantastisk bedre halv del Mathias. et hjem fyldt med kærlighed og vores dejlige kat Theo. Alligevel sidder jeg ofte med følelsen af ensomhed helt inde i hjertet.

Jeg savner nogen.

Ikke bare mennesker at skrive lidt med i ny og næ.

Jeg savner ægte relationer. Ægte veninder. Mennesker som bliver. Mennesker som vælger én til – også når hverdagen rammer, og livet ikke altid er nemt.

Kender du følelsen af, at mennesker stille og roligt forsvinder uden forklaring?

At samtaler bliver kortere.

At svarene bliver færre.

At man til sidst stopper med at skrive først, bare for at se om de egentlig selv ville tage kontakt?

Og så kommer stilheden.

Den stilhed gør ondt.

Ikke fordi man nødvendigvis er vred, men fordi man sidder tilbage med alle spørgsmålene:

Gjorde jeg noget forkert?

Var jeg for meget?

For stille?

For følsom?

Ikke vigtig nok?

Det er nok noget af det hårdeste ved relationer. Ikke at de slutter – men at man aldrig rigtig får svar.

Så nu prøver jeg noget andet.

Jeg prøver at række hånden ud.

Måske sidder der nogen derude, som føler det samme som mig.

Hvem er jeg så?

Jeg hedder Jeanette, er 33 år gammel og bor i Aalborg Øst sammen med min bedre Mathias og vores elskede kat Theo.

Jeg arbejder hjemmefra via computeren, fordi min krop ikke holder til det almindelige arbejdsmarked. Jeg bruger faktisk meget af min tid på at snakke med mennesker, som har det svært, føler sig alene eller bare har brug for et andet menneske at læsse af hos.

Og måske er det også derfor, jeg mærker ensomhed så stærkt selv.

Fordi jeg ved, hvor meget det betyder bare at blive set.

At nogen spørger hvordan man har det — og faktisk mener det.

Jeg er delvist lam i venstre side af kroppen. Det har jeg været hele mit liv. Jeg kan gå, snakke, leve et normalt liv og klare mig selv, men jeg halter lidt på venstre fod, og mit venstre håndled kan ikke rettes helt ud.

Og ja… det har gjort noget ved mig som menneske.

Jeg tror, det har gjort mig mere omsorgsfuld.

Mere loyal.

Mere forstående overfor andre menneskers kampe.

Men det har også gjort mig forsigtig.

Jeg åbner ikke bare mit hjerte for hvem som helst længere. Ikke fordi jeg ikke vil mennesker — tværtimod. Jeg vil mennesker alt det gode i verden. Men jeg tror bare, livet har lært mig, at ikke alle bliver.

Så i starten kan jeg godt virke stille og tilbageholdende. Jeg observerer meget. Mærker energier. Ser mennesker an. Men når jeg først føler mig tryg, så åbner jeg også op med hele hjertet.

Og når jeg holder af nogen… så holder jeg virkelig af dem.

Jeg er typen der husker de små ting.

Sender beskeder bare for at høre om du er okay.

Kommer med snacks og tæpper hvis du har en dårlig dag.

Bliver vågen om natten hvis du har brug for nogen at snakke med.

Jeg er den veninde, der bliver.

Jeg søger ikke perfekte mennesker.

Jeg søger ægte mennesker.

Nogen der også selv tager kontakt.

Nogen der ikke kun svarer, men også spørger.

Nogen der har lyst til at lære mig at kende — ikke bare overfladisk, men rigtigt.

Jeg ønsker veninder eller bekendtskaber, hvor det ikke altid føles som om man kæmper alene for kontakten. For når man hele tiden føler, man er den eneste der prøver, så begynder man til sidst at trække sig. Ikke af vrede — men for at beskytte sit eget hjerte.

For mig betyder de små ting faktisk allermest.

En simpel “godmorgen”-besked fra dig kan få min dag til at starte perfekt. For så føler jeg, at jeg betyder noget for dig. At jeg er en del af dit liv, og at du faktisk tænkte på mig, da du vågnede.

Det handler ikke om at skrive hele tiden eller konstant være online. Det handler bare om følelsen af, at man vælger hinanden til — også i de små øjeblikke.

Hvad får du så i mig?

Du får en loyal veninde.

En omsorgsfuld veninde.

En ærlig veninde.

Du får en, der altid vil lytte uden at dømme.

En der kommer hvis du har brug for det.

En der spontant kan finde på at invitere til grill, spil, film, vin, dybe samtaler eller bare total afslapning i nattøj på sofaen.

Min dør er åben.

Mit hjem er åbent.

Mit hjerte er åbent.

Og har du en partner, så er personen selvfølgelig også velkommen. Jeg tror faktisk kun, min kæreste ville synes det var hyggeligt 😄

Dem jeg lukker ind tæt på mig, bliver som familie for mig.

Og familie giver jeg aldrig bare op på.

Så…

Hvis du sidder derude og tænker:

“Hende Jeanette… hende kunne jeg egentlig godt se mig selv drikke kaffe, grine, græde eller bare være menneske sammen med”

Så skriv.

Måske mangler vi begge bare én person, der faktisk bliver 💛