Boblberg logo
Rejsemakker til sommer?☀️Tanja

Rejsemakker til sommer?☀️

Jeg drømmer om en ferie eller sommeroplevelse med både afslapning, oplevelser og fællesskab – ikke bare en enkelt yogatime og ellers liggestol hele ugen😄

Det vigtigste for mig lige nu er faktisk at have noget i kalenderen at glæde sig til - sammen med nogen.

Jeg vil gerne ud og mærke noget:

Natur, kultur, vandring, yoga, retreat, sport eller andre aktiviteter, hvor der sker lidt mere end buffet og poolbar😅

Og bare lige for at afstemme forventningerne:

Jeg søger ikke en hardcore bootcamp eller nogen, der bestiger bjerge før morgenmad😄

Jeg vil gerne være aktiv på et helt almindeligt menneskeligt niveau, hvor der også er plads til hygge, pauser og at nyde turen undervejs.

Det kan lige så godt være en aktiv sommer herhjemme i Danmark som en tur sydpå. For mig handler det mindst lige så meget om selskabet og oplevelserne som destinationen.

Jeg kunne godt tænke mig noget, hvor der allerede er lidt fællesskab eller aktiviteter omkring det – f.eks. højskole, retreat, aktiv ferie, vandreture, surf/yoga-camp eller bare mennesker, der også gerne vil ud og opleve noget sammen.

Der må selvfølgelig også gerne være varme, vand, strand eller pool involveret… jeg er lidt en fisk🐠🤿

Jeg har ikke verdens største ferie-budget i år, så jeg forestiller mig noget i niveauet ca. 6.000-8.000 kr., og jeg er meget åben for kreative løsninger og rejser uden for højsæsonen.

Jeg forestiller mig helst noget sidst på sommeren – omkring slut august eller start september. Der er ret travlt på arbejde hen over maj/juni, så jeg er lidt sent ude med planlægningen😅 Men måske sidder du også og mangler noget godt at glæde dig til der.

Og én ting er vigtig for mig:

Jeg trives bedst, når man både kan være social og samtidig have plads til at trække sig lidt tilbage indimellem. Derfor vil jeg helst have mit eget værelse/rum, så der også er mulighed for en pause, læse en bog eller bare lige lade op et par timer uden dårlig samvittighed😌

Jeg sætter virkelig pris på ærlig, åben kommunikation og afstemte forventninger. Jeg tror, det er dét, der gør, at man både kan få grin, gode samtaler og en virkelig god tur sammen.

Lidt om mig:

Jeg er 45 år, bor med min hund, og er ret nede på jorden. Jeg elsker grin, mennesker med dybde og nysgerrighed på livet – og jeg kan både lide eventyr og ro.

Aldersmæssigt er jeg ret åben, men tænker måske et sted mellem 35-55 år, så vi nogenlunde er samme sted i livet.

Tænker vi kan starte med en kaffe og mærke kemien – og så se, om vi skal ud og skabe nogle gode oplevelser sammen✈️☀️

Så… sidder du med lidt samme tanke? Så skriv endelig 😃🙌

Tilmeld dig og skriv til Tanja

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 716.973 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+