PiaHej 😊
Mit navn er Pia, jeg er 41 år, single, har ingen børn og bor i Odense.Jeg søger primært venner og veninder mellem 35 og 50 år, da jeg ofte føler, at vi er mere samme sted i livet og har lettere ved at relatere til hinanden.
Jeg søger nye venner og veninder til hyggeligt samvær, gode snakke og fælles oplevelser. Det kunne være gåture, fællesspisning, en kop kaffe eller andre hyggelige aktiviteter.
Jeg går meget op i sundhed og trivsel. Jeg træner 3 gange om ugen, holder af at holde mig i form og elsker at lave sund og bæredygtig mad. Derudover nyder jeg gåture, svømning og sauna,og saunagus og en aktiv livsstil.
Som person er jeg ærlig, omsorgsfuld og loyal, og jeg sætter stor pris på respekt, empati og gensidig forståelse. Jeg trives bedst med mennesker, der skaber ro og positiv energi omkring sig. Jeg foretrækker et liv med balance frem for stress, jag og drama. Jeg kan også blive påvirket af for mange indtryk på én gang, så jeg værdsætter relationer, hvor der er plads til ro, nærvær og gensidig respekt for hinandens behov.
Jeg håber at møde nogle gode mennesker, som også ønsker nye venskaber og hyggelige oplevelser sammen.
Hvis det lyder som noget for dig, så skriv gerne – jeg glæder mig til at høre fra dig. 😊🌸
Mange hilsner Pia 🌷
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 719.781 andre, og opret dig gratis i dag.