Boblberg logo
Nye bekendtskaber med og uden børn.Line

Nye bekendtskaber med og uden børn.

Jeg har besluttet mig for, at der skal nye boller på suppen og det vil jeg forsøge med dette målrettede skriv.😊

Jeg er 26 år og bor sammen med min søn på 2 år, min moskus andrik Elvis og hans to damer Gertrud og Maude på Stevns i store heddinge.

Min søn og jeg elsker at tilbringe tid både inde og ude samt kreativt, aktivt og afslappende.

Jeg har også en kæreste på 29, som kommer herhjem når det passer ind.🫶🏼

Vennekredsen er skrumpet. Og selvom jeg elsker dem som jeg har tilbage, så har jeg et stort savn til flere gode, nærværende, sjove, forskellige, hyggelige, lærerige, behjælpelige og festlige relationer.

Drømmen er helt sikkert, at det er en (flere?), som vi kan skabe langvarige relationer og dertil mange minder sammen med, de næste mange år.

Det kunne fx være grill/bål aftener, ferie, krea i form af fx julepynt eller at bringe naturen indendørs, hækle/strikke, ture ud af huset fx. En gåtur eller sjove heldagstur, hjælpe med projekter, middage, nyde ungernes spas og løjer evt med en bette drink i hånden, bare være til, træning, spontane aftaler, opstart af kurser osv. jeg udelukker da heller ikke en tur i byen.😃

Du behøver ikke have børn, men det er helt klart et plus med børn mellem 0 og 10 år🫶🏼 hvis ikke du har børn, så er det vigtigt du er okay med at vi er en 24/7 pakkeløsning, med mulighed for at jeg kan få ham passet engang imellem. Han går i dagpleje og har privat en rigtig god ven på 2,5 år og rummer gerne flere.🥰

Min søn er meget socialt anlagt og er generelt opsøgende, nysgerrig, sjov, fjollet, glad og omsorgsfuld. Lige nu har er vi godt sprunget ind i en god, trodsig fase😄

Du behøver heller ikke at have en kæreste. Men da min kæreste ikke kommer fra omegnen og dermed ikke har mange bekendtskaber her, så er det også velkomment😊

det er klart et plus, at du bor i omegnen af Stevns. Altså ca Max 30 minutter herfra☀️

Jeg er spirituel og det er noget jeg dyrker. Jeg er enormt nysgerrig på planter og deres medicinske og kosmetiske virkning. Det indebærer fx små sanketure i nærområdet og en selvudvikling som heldigvis aldrig stopper. Jeg arbejder mig fx hen imod at leve mere minimalistisk på en måde, som passer ind i vores hverdag🦋

Jeg nyder også vores (køkken)have, som dog er forsømt lidt i år. Jeg er kreativ, reflekterende, rummelig, nede på jorden, god til at lytte, let til grin (på alle måder😅), elsker farver, elsker at springe ud i nye projekter, er nysgerrig på mennesker, knus elsker dyr og jeg har en pyt-knap, som måske for nogen kan virke provokerende og for andre virke rummelig og trygt.😅

Jeg trives godt med personer på egen alder og dem der er ældre end jeg selv. Så jeg håber ikke at det er min alder der holder dig tilbage.☀️

Hvis du/i ikke allerede er gået tabt højere oppe i mit opslag og jeg/vi lyder som nogen, som du/i måske godt kunne få sjove og nærværende timer til at gå med, så er du/i meget velkommen til at skrive til mig! Jeg glæder mig rigtig meget til at se, om min indsats giver pote😍🥳

Tilmeld dig og skriv til Line

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.322 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her