Boblberg logo
Kammerater og VenskaberNicolaj

Kammerater og Venskaber

Jeg står I den situation at jeg er kommet igennem livets første del uden rigtigt at have skabt nogen af de der livslange venskaber som man kan følges med igennem alle op- og nedturene, så det har jeg nu sat mig for at finde🤘

Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, en flink fyr på 35 år, som efter at have boet i mere end en god håndfuld danske byer, hovedsageligt rundt omkring på Sjælland, endeligt fandt roen og kærligheden i Struer, hvor jeg nu har haft hjemme i 10 år. Her nyder jeg livet med min søde hustru, hvor jeg dyrker mine mange nørdede og kreative interesser, og selvom vi har en håndfuld fælles venner som vi kan hygge med sammen over et måltid mad, et brætspil eller eventyr med vores rollespilsgruppe, så er jeg de sidste par år begyndt at savne at have mit eget lille slæng af gæve gutter. Måske bare en kammerat eller to (af hankøn) som jeg kan vende verdenssituationen med over en god øl eller en kop kaffe, se den nyeste gyser i biffen med og diskutere hvem af 80'ernes actionhelte der var mest bøf😁

Hvis du leder efter noget lignende så hold dig ikke tilbage med at sende en besked🫡

Tilmeld dig og skriv til Nicolaj

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 654.808 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her