Ph.d.-projekt - Sociale fællesskabers betydning for mental sundhed
Projektnavn: Sociale fællesskabers betydning for mental sundhed Projektperiode: 01-12-2018 til 31-08-2020 Projektpartnere: Ph.d. studerende, Lærke Mai Bonde Andersen, Cand. Scient. Soc., Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Center for Mental Sundhed.
Kort om projektet
Boblberg samarbejdede med sociolog og ph.d.-studerende, Lærke Mai Bonde Andersen, som er ansat ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Lærke forsker i folkesundhed med særlig fokus på sociale fællesskabers betydning for mental sundhed. I Lærkes ph.d.-projekt undersøgte hun, hvordan, for hvem og under hvilke betingelser online markedspladser for sociale kontakter, som eksempelvis Boblberg.dk, kunne medvirke til at skabe meningsfulde sociale fællesskaber karakteriseret ved oplevelsen af socialt tilhørsforhold og mental sundhed. Målet med ph.d.-projektet var at styrke udviklingen af initiativer til fremme af meningsfulde sociale fællesskaber med positiv betydning for mental sundhed.