Boblberg logo

OPI-SAIM

Projektnavn: OPI-SAIM: Skaleret AI Intervention til screening af Mental Mistrivsel Projektperiode: 01-04-2025 til 30-05-2026 Projektpartnere: Krifa, Dansk Røde Kors, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut Støttegiver: Erhvervsfyrtårn Life Science, Danish Life Science Cluster, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, medfinansieret af Den Europæiske Union.

Kort om projektet

OPI-SAIM har haft til formål at videreudvikle og operationalisere den AI-baserede løsning fra OPI-AIMS til en mere skalerbar indsats for tidlig opsporing af mental mistrivsel på Boblbergs platform. Projektet har arbejdet med at identificere tegn på blandt andet ensomhed, stress og angst gennem AI-screening og koble brugerne sammen med relevante interventioner og fællesskaber. Som en del af projektet blev der gennemført antropologiske brugerinterviews i samarbejde med Alexandra Instituttet for at skabe en dybere forståelse af brugernes oplevelse af onboarding, digitale støttetilbud og mental mistrivsel. Indsigterne blev løbende anvendt til at forbedre onboarding, kommunikation og brugerrejser. Brugerne blev blandt andet koblet sammen med: 1. Samtaleforløb med frivillige fra Røde Kors via SnakSammen 2. Stressrelaterede tilbud fra Krifa 3. Peer-to-peer-fællesskaber gennem Boblberg Projektet undersøgte samtidig potentialet i at kombinere AI, digitale brugerrejser og menneskelige fællesskaber som en mere forebyggende indsats inden for mental sundhed.

Resultater og social impact

Projektet har bidraget med værdifulde erfaringer omkring udvikling og operationalisering af AI-baserede løsninger til mental mistrivsel. - AI-modellen blev videreudviklet til en mere skalerbar løsning integreret i onboarding og brugerflow på Boblbergs platform - Projektet viste, at timing, transparens og tryghed har stor betydning for brugernes deltagelse i digitale mentale sundhedsindsatser - De antropologiske indsigter fra Alexandra Instituttet bidrog til konkrete forbedringer af onboarding, kommunikation og brugeroplevelse - 87 brugere deltog aktivt i projektet gennem onboarding, interventioner og startmålinger - 34 deltagere gennemførte interventionsforløb med afsluttende WELLBY-slutscore - Projektet gav vigtig læring om onboarding, brugerengagement og fastholdelse i digitale interventioner - Der blev gennemført dialoger med offentlige, private og civilsamfundsaktører om potentialer og barrierer for AI-baseret tidlig opsporing af mental mistrivsel