OPI LDL
Projektnavn: OPI-LDL: Det demensvenlige samfund Projektperiode: 2018-2019 Projektpartnere: SDU (Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Tele Call, ARBEJDSMILJØEKSPERTEN, Billund Kommune, Haderslev Kommune, Kolding Kommune Støttegiver: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Kort om projektet
Digitalt værktøj til demensramte og deres pårørende OPI-samarbejdet skal teste og udvikle en løsning til mennesker med demens, deres pårørende og øvrige netværk. Projektet er adresseret på tværs af demens-, velfærdsteknologi-, ældreområdet samt byplanlægning i de tre kommuner Haderslev, Billund og Kolding Kommune. OPI = Offentlig-Privat Innovation. Et centralt spørgsmål i projektet: Hvordan kan vi forebygge, at de nære pårørende til demensramte bliver overbebyrdede og stressede i hverdagen? Den løsning, som det planlagte test- og udviklingsforløb er centreret omkring, bygger på en konceptidé som: ● Tager udgangspunkt i pårørendes behov for støtte og hjælp ● Hjælper pårørende til at fastholde relationer til omverdenen, der giver livskvalitet ● Understøtter tidlig indsats overfor pårørende så fysisk og psykisk nedslidning undgås Målet er en raffineret prototype. Det samarbejdende netværkskonsortium består af virksomhederne Tele Call (telecall.dk) og ARBEJDSMILJØEksperten (ameksperten.dk) og Boblberg. Virksomhederne bidrager med hver deres kompetencer og knowhow ind i netværkskonsortiet for at opfylde de krav og behov, de faglige ankerpersoner fra Haderslev, Billund og Kolding kommune foreløbigt har identificeret som væsentlige i forhold til udfordringerne ved Det Demensvenlige Samfund. Læs yderligere information om projektet HER
Resultater
Projektet under OPI Living Design Lab har udviklet en intelligent kommunikationsplatform målrettet pårørende til demensramte. Løsningen er designet til at afhjælpe den fysiske og psykiske nedslidning, som ofte rammer pårørende, ved at tilbyde én samlet indgang til relevant viden, støtte og tilbud. Gennem en designfaciliteret innovationsproces har løsningen været afprøvet i driftsmiljøer i Haderslev, Billund og Kolding kommuner, hvor den er blevet løbende tilpasset og dokumenteret. Resultatet er en prototype, der understøtter pårørendes livskvalitet og hjælper dem med at fastholde relationer til omverdenen.