OPI FAKTO
Projektnavn: OPI FAKTO: Forenings- og Aktivitetsoversigt Projektperiode: 01-10-2020 til 30-08-2021 Projektpartnere: Røde Kors, Odense Kommune, Assens Kommune og SDU (Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse). Støttegiver: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i regi af Welfare Tech
Kort om projektet
Projektet har haft til formål at gøre det nemmere for borgerne at skabe et overblik over aktuelle tilbud og aktiviteter i kommunen. Ligeledes har projektet haft til formål at gøre det nemt og attraktivt for foreninger, socialforeninger og kommuner at synliggøre deres tilbud på en platform, hvor forældede aktiviteter automatisk slettes.
Resultater
Projektet resulterede i udviklingen af en aktivitetskalender, som giver borgerne et overskueligt og let tilgængeligt overblik over aktuelle tilbud, arrangementer og aktiviteter i kommunen. Den giver samtidig foreninger, socialforeninger og kommuner en effektiv platform til at synliggøre deres tilbud. Derudover sikrer systemet, at forældede aktiviteter automatisk fjernes, hvilket gør kalenderen både opdateret og relevant for brugerne. Aktivitetskalenderen indeholder funktioner som: ✔️ Tid, dato og sted for aktiviteten ✔️ Gentagende aktiviteter ✔️ Søgefunktion og filtrering i kategorier ✔️ Samling af favoritter ✔️ En kort funktion, der viser, hvor aktiviteten geografisk finder sted En prototype af aktivitetskalenderen blev initieret i projektperioden, og er siden blevet videreudviklet efter projektets afslutning.
Uddybende om projektets formål
Odense Kommune ønsker et sundt, aktivt og selvstændigt liv for deres borgere. Odenses frivillige sociale foreningsliv, motions- og rådgivningstilbud m.m. er med til at sikre dette. Derfor er Odense Kommune gået sammen med Boblberg om at videreudvikle på prototypen for en forenings- og aktivitetsoversigt (FAKTO). Da vores kontaktperson, Anne Grete, i Odense Kommune fik nyt job i Assens Kommune, opstod der stor interesse for at deltage i projektet fra Assens Kommune. Anne Grete havde spillet en central rolle i både projektet og platformens udvikling, hvilket gjorde det naturligt at inddrage Assens Kommune i projektet Forskning viser, at deltagelse i fællesskaber og aktiviteter kan modvirke ensomhed, fysisk inaktivitet og mental mistrivsel. Dog oplever mange borgere og kommunens medarbejdere udfordringer med at finde de lokale aktiviteter, foreninger og kommunale tilbud – herunder specifikke aktivitetsrum som eksempelvis hjertestier. Sociale foreninger tilbyder mange gode initiativer, men har vanskeligt ved at gøre sig synlige for både kommunens medarbejdere og borgerne. Derfor er der behov for at samle aktiviteterne ét sted. Med en digital aktivitetsoversigt skabes et samlet overblik over alle relevante tilbud og foreninger, hvilket er til gavn for både borgere, medarbejdere og foreningerne selv. Borgerne vil ikke længere være afhængige af at ringe eller søge på forskellige foreningers hjemmesider for at få information om aktiviteter. Formålet med den digitale aktivitetsoversigt er desuden at sikre, at oplysningerne altid er opdaterede, så borgere og medarbejdere ikke bliver misinformerede. Ændringer i aktiviteter, såsom tidspunkter, lokationer eller aflysninger, kan hurtigt opdateres, så kun relevante og aktuelle tilbud præsenteres. Dette initiativ skal også bidrage til at mindske ensomhed samt forbedre den fysiske og mentale sundhed blandt borgerne. Ved hjælp af FAKTO bliver det nemmere for både borgere og kommunale medarbejdere at finde relevante foreningstilbud, som kan styrke det sociale liv og fremme bedre fysisk og mental sundhed.