Boblberg logo

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Boblberg?

Vi har lavet en inspirerende side, der giver dig et godt indblik i, hvad Boblberg er. Læs om gode brugerhistorier, guides, anbefalinger, funktioner og interessante fun-facts. Læs mere om Boblberg her: Hvad er Boblberg

Kan jeg slette min bruger på Boblberg?

Du kan altid forlade Boblberg, hvis du ikke længere vil af være medlem. Ønsker du at slette din bruger, skal du sende en e-mail til support@boblberg.dk Når din bruger slettes, bliver alle oplysninger og alt indhold fjernet permanent, og kan ikke hentes tilbage af hensyn til GDPR. Det er derfor nødvendigt at skrive til vores support inden sletningen gennemføres, så vi kan sikre, at du er fuldt informeret om konsekvenserne.

Hvordan logger jeg ud af Boblberg?

Når du først er logget ind på Boblberg, husker siden dine oplysninger, så du ikke behøver indtaste login hver gang. Hvis du ønsker at logge ud, skal du klikke på menuen nederst i højre hjørne. Her kan du vælge Indstillinger og derefter Log ud.

Hvordan nulstiller jeg mit kodeord?

Hvis du er logget ud, og ikke kan huske dit kodeord: Har du glemt dit password, når du skal logge ind, kan du på knappen "Nulstil her". Hvis du allerede er logget ind, og gerne vil opdatere dit kodeord: Gå ind under din profil via Menu nede i højre hjørne - klik derefter på "Skift adgangskode".

Spørgsmål til din bobl

Hvad er en bobl? En bobl er et personligt opslag om dig selv og det, du søger indenfor fællesskaber. Det er valgfrit, om du vil lave din egen bobl. Er det et krav med billede på min bobl? Du har mulighed for at uploade et billede til din bobl. Det kan være et billede af dig selv eller noget, der passer til det, du søger. Hvis du ikke selv tilføjer et billede, vil der automatisk blive tilføjet et billede til din bobl, som passer til det, du søger efter. Er det muligt at oprette mere end en bobl?: Ja, man kan oprette lige så mange bobler, man vil. Hvordan retter/sletter jeg teksten i min bobl? Øverst på siden kan du klikke på Mine, og komme ind til dine egne bobler. Klik ind på den bobl du ønsker at ændre, og klik derefter på det lille ikon øverst i højre hjørne - her kan du både rette og slette din bobl. Hvor mange kan se min bobl? Alle kan se din bobl, og du kan se alle andres bobler. Lokation i min bobl: Når du opretter din bobl, kan du tilføje en lokation, som kan gøre det nemmere for andre i samme område at finde lige netop din bobl. Tilføj køn: Du kan vælge, om din bobl skal kunne ses af alle køn eller kun dit eget køn.

Profiler på Boblberg

Har man en profil på Boblberg? Nej, på Boblberg har man ikke personlige profiler, som man har på andre sociale medier. Når du opretter en bruger, får du adgang til platformen, og kan se andres personlige bobler. Det er valgfrit, om du også vil oprette din egen bobl. Hvad kan andre brugere se om mig? Andre brugere kan kun se de informationer, du selv vælger at skrive i din bobl. Ingen kan se dine personlige oplysninger som fx mail og alder.

Hvad sker der med mine personlige oplysninger?

Alle oplysninger, der indtastes på platformen eller på anden måde deles med os, behandles fortroligt. Ønsker du at vide mere om, hvordan vi behandler data og personlige oplysninger, kan du læse mere i vores betingelser, her:

Hvad er ikke tilladt på Boblberg?

Platformen er udelukkende til fællesskaber, aktiviteter og venskaber. Ingen dating og flirt Boblberg er ikke beregnet til dating, flirt eller lignende, der kan opfattes som søgning efter en kæreste, partner eller date. Køb og salg Boblberg er ikke beregnet til kommercielle formål og må derfor ikke anvendes køb og salg af varer og ydelser. Job- og bolig annoncer Det er ikke tilladt at søge job eller boliger på Boblberg - ej heller søgen efter roomies. Reklame for virksomheder Det er ikke tilladt at reklamere for virksomheder, promovere personlige kompetencer eller ydelser mod betaling. Upassende sprogbrug Det er vigtigt med en god tone mellem brugerne på Boblberg, og at Boblberg forbliver et forum, hvor alle føler sig trygge.

Hvorfor er der ikke dato på boblerne?

Vi havde tidligere dato på boblerne, men vi oplevede, at nogle brugere fravalgte at henvende sig til bobler, der havde ligget lidt tid. Der opstod en tendens til at tro, at personerne bag boblerne ikke længere søgte et fællesskab, hvis boblen ikke var ny, hvilket ikke nødvendigvis er korrekt. Derfor har vi i dag gjort det valgfrit, om man vil tilføje en dato på sin bobl. På den måde kan brugeren selv bestemme, hvordan boblen præsenteres.

Beskeder

Hvad er en besked? En besked er privat besked mellem dig og en anden bruger. Disse beskeder vil ikke være synlige for andre end dem, der er i samtalen. Hvor ser jeg mine beskeder? Dine beskeder ligger nede i bunden af skærmen. Der Kan jeg lave en gruppesamtale? Ja, det er muligt at oprette en gruppesamtale mellem dig og andre brugere. Inde under dine beskeder har du muligheden øverst på siden. Du kan starte en gruppesamtale med de personer, du tidligere har været i kontakt med. Har nogen skrevet en privatbesked til mig? Du finder dine private beskeder i bunden af skærmen på besked-knappen. Hvis der er et lille rødt ikon med et tal i, indikerer det, at du har ulæste beskeder. Du modtager en mail eller notifikation, når nogle skriver til dig. Hvordan tager jeg kontakt til andre brugere? Du kan komme i kontakt med andre brugere ved at trykke på knappen "Send besked" inde på vedkommendes bobl.

Hvad hvis jeg bor i en kommune, der endnu ikke samarbejder med Boblberg?

Du kan oprette en gratis bruger på Boblberg uanset om din kommune samarbejder eller endnu ikke har startet et samarbejde endnu. Vi gør vores bedste for at starte samarbejde med så mange kommuner som muligt, og vil give dig besked via mail, så snart din kommune bliver en del af Boblberg. Du kan oprette dine egne bobler og henvende dig til nogle andre brugere, men du vil opleve nogle begrænsninger på siden, hvis din kommune endnu ikke samarbejder.

Koster det penge at oprette sig på Boblberg?

Det er gratis for alle at oprette en bruger på Boblberg.

Hvordan kommer jeg i kontakt med Boblberg?

Du kan skrive en mail til support@boblberg.dk, og så besvarer vi dit spørgsmål hurtigst muligt. I mailen kan du evt. skrive dit telefonnummer, og så ringer vi dig gerne op og hjælper over telefonen.