Boblberg logo

NYTÅRSHISTORIER

Nytårsaften er en tid til fest, sjov og samvær. Men hvad gør du, når du står alene på årets største aften? Svaret er enkelt - Nytårsvenner.dk! De sidste år har vi hjulpet utallige mennesker med at finde det perfekte selskab til at fejre det nye år, og her er nogle af deres hjertevarme historier. Find dit selskab til Nytårsaften på Nytårsvenner.dk ✨

Portræt af Louis

Ønsket om en nytårsgæst gik i opfyldelse

For Louis og hans ekskone stod Nytårsaften i selskab med venner, hvor den stod på 3-retters menu, nytårstale og champagne. Der var dog én ting, der var anderledes i år. Gennem Nytårsvenner havde de nemlig inviteret Ulla med, så de i alt blev otte personer. Aftenen var vellykket med nytårstale, 3-retters menu, vin, drinks og champagne, og Louis og Ulla har sidenhen holdt kontakten til hinanden. Louis

Portræt af Pernille og hendes mand

Uforglemmelig nytårsaften med otte fremmende

Pernille og hendes mand skulle holde nytår alene, men da især ikke Pernille var vild med tanken, oprettede hun et opslag på Nytårsvenner, hvor hun fik kontakt med en anden kvinde, der inviterede til nytårsaften hjemme hos hende sammen med syv andre. Pernille havde mødtes med værtinden inden for at mærke efter, om kemien var der, hvilket den i den grad var. Aftenen endte med at blive en succes, som bl.a. bestod af Dronnings nytårstale, lækker mad og forskellige selskabslege. Pernille skal ses med værtinden igen. Pernille

Portræt af Helene

Nytårs Extravaganza med gourmetmad, vin, musik og dans med ni fremmede

Helene og hendes mand Johnny havde børnefri nytår, da deres delebørn var hos deres andre forældre. Gennem Nytårsvenner inviterede de 10 mennesker hjem til et Nytårs Extravaganza med gourmetmad, vin, musik og dans. De endte med at sidde 11 til bords. De havde den mest fantastiske aften, hvor folk dukkede op i deres fineste tøj og gode feststemning til god mad, dans, spil, nytårstale m.m., og endte med først at gå hjem kl. 5 om morgenen. Helene

Portræt af Jeanett

Nytårsaften i sidste øjeblik i festligt selskab med fem andre

Jeanett skulle rigtig have holdt nytår med familien, men da det blev aflyst, tog hun chancen på Nytårsvenner, selvom hun var sent ude. Hun endte med at finde en gruppe, som inviterede hende til deres nytår. De var i alt to piger og seks drenge og havde en kanon aften, hvor Jeanett også blev fødselsdagsfejret, da hun har fødselsdag nytårsaften. For Jeanett var det en kæmpe oplevelse at møde så åbne og gode mennesker, og hun tror bestemt, at det kan udvikle sig til gode venskaber på sigt. Jeanett

Portræt af Bettina

Fejrede nytår med tre nye bekendtskaber, da omgangskredsen ikke er stor

Bettina har ikke har den største omgangskreds, og hun manglede derfor nogle at fejre nytår med. På Nytårsvenner kom hun i kontakt med en anden kvinde, som hun besluttede sig for at mødes med inden nytår for at se, om der var kemi. Og det kan man vist roligt sige, at der var – de snakkede i fire timer og sluttede af med en times gåtur. De fandt to andre på Nytårsvenner og havde en fantastisk aften sammen. De bestilte mad udefra, og værten havde sørget for både kransekage, champagne og krudt. For Bettina er det også blevet til spirende nye venskaber, da de bl.a. har aftalt gåture, og at de skal starte til salsa sammen. Bettina

Portræt af Luna

Skulle sidde alene til jul og nytår, men fandt selskaber til begge aftener

Luna skulle sidde alene til både jul og nytår, og humøret var egentlig ikke til det store, men som højtiden nærmede sig, blev Luna mere og mere overbevist om, at hun måtte gøre noget. Gennem Julevenner fandt Luna en sød familie, der åbnede deres hjem for hende. De havde en skøn traditionel juleaften med julemad og risalamande, dans om juletræet og max hygge. Gennem Nytårsvenner fik Luna kontakt til Hans, som også manglede nogen at hoppe ind i det nye år sammen med. De tog sammen til et større arrangement med flere andre, hvor den stod på velkomstdrinks, 2-retters menu, bobler, kransekage og fest til langt ud på natten. Luna

Portræt af Bo

Inviterede tre gæster til en festlig nytårsaften

Bo har holdt nytår sammen med sin fætter og deres fælles kammerat de sidste 15 år, men ville gerne invitere gæster til dette år, da det var mislykkedes de sidste år. På Nytårsvenner.dk endte de med at invitere tre fremmede hjem til dem. Bo, hans to kammerater og de tre gæster havde en fantastisk og festlig aften, hvor alle klingede med hinanden. Bo

Portræt af Danni

Nytår med ni fremmede med lækker 4-retters middag og hygge over bål

Danni og kærestens oprindelige nytårsplaner gik i vasken, og de tænkte derfor, at Nytårsvenner.dk var det helt rigtige sted til at finde nogle at fejre nytår med. Efter kort tid var de allerede inviteret hjem til Johnny og Helena sammen med syv andre. De mødtes til Dronningens nytårstale, som værtsparret havde sørget for var oppe på storskærm, og ellers stod den på lækker 4-retters middag med efterfølgende hygge over flot bålsted i deres have. Danni

Portræt af Monica

Skulle sidde alene nytårsaften, men fandt otte andre at fejre aftenen med

Monica skulle være alene nytårsaften, da hun ikke har noget familie, og vennerne bor langt væk. På Nytårsvenner.dk fandt Monica otte andre at springe ind i det nye år med – fra nær og fjern både mænd og kvinder fra 25 år og op, men det var ingen hindring, da de havde masser at snakke om alligevel. Monica hjalp værtinden med forberedelserne, og ellers havde alle ni en fantastisk aften, som første sluttede halv fem om morgenen med godt humør, kram og et ”på gensyn”. Monica

Portræt af Rasmus

En spontan autocampertur endte med en fremmed nytårsgæst

Rasmus og en kammerat havde spontant besluttet sig for at køre rundt i en autocamper over julen indtil efter nytår. De havde holdt jul alene, men tænkte, at det kunne være festligt med en nytårsgæst. På Nytårsvenner.dk kom de i kontakt med en jævnaldrende pige, der syntes, at gutternes tilbud lød rigtig hyggeligt. Desværre kom Rasmus og kammeraten ud for et mindre uheld i autocamperen, men de endte med at have en fantastisk aften med god mad hjemme hos Rasmus. Rasmus

Portræt af Anna

Skulle sidde alene nytårsaften, men endte med en festlig aften i selskab med 15 andre

Anna var lige flyttet til byen og skulle derfor sidde alene til nytår, da hun ikke havde nogen omgangskreds. Hun kom dog på andre tanker, da hun opdagede Nytårsvenner.dk. Her kom hun i kontakt med en anden jævnaldrende pige, der inviterede Anna til sammenskudsgilde nytårsaften. De endte med at være 15 personer, både drenge og piger i forskellige aldre, og havde en hyggelig, sjov og festlig aften. For Anna kunne aftenen ikke have været mere perfekt. Anna

Fællesbillede af Marias nytårsaften

Festlig nytårsaften med 11 fremmede

Maria ønskede, at der skulle ske noget nyt til nytår, da mange af hendes veninder skulle holde nytår med deres børn og familier. Hun oprettede derfor et opslag på Nytårsvenner.dk, hvor hun hurtigt fik kontakt til Casper, som fandt et værtspar, der i forvejen havde inviteret otte hjem til en festlig nytårsaften. Maria fulgtes med Casper til nytårsarrangementet, og på vejen mødte de en blind mand, som meget pudsigt og overraskende skulle til samme fest. De hørte Dronningens nytårstale sammen, spiste snacks, havde en god middag, lavede forskellige lege og dansede til langt ud på aftenen. Alle havde en fest og lavede sjov og ballade, og det var en virkelig god aften. Maria

Portræt af Pia

Nyt mod i livet til at søge efter nye nytårsvenner efter vold og druk i 25 år

Pia lider af angst og andre psykiske lidelser, da hun har levet i vold og druk i 25 år. Efter at have oprettet sig på Boblberg, er Pia kommet ud af sin angst og isolering, og hun tør nu at snakke med andre mennesker. Dette betød også, at hun turde at søge efter andre at holde nytår med, da hun ellers skulle sidde helt alene. På Nytårsvenner.dk fandt hun et ægtepar, der inviterede hende hjem til at skyde det nye år i gang med. De havde en super festlig aften, og Pia snakker stadig med ægteparret den dag i dag. Pia

Portræt af David

Inviterede fire gæster til nytårsfest i ejendommes selskabslokale

David havde lejet ejendommes selskabslokale og skulle afholde en mindre nytårsfest, men da mange af vennerne aflyste, besluttede han sig for at oprette en nytårsbobl på Nytårsvenner.dk, hvor han inviterede til nytårsfest. Der var mange, der henvendte sig, men David endte med at invitere fire gæster fra Nytårsvenner, da der også kom fire andre gæster. De endte med at have en fantastisk aften, hvor gæsterne først gik hjem kl. 6 om morgenen. David

Portræt af Camilla

Fejrede nytår med fem fremmede trods social angst

Camilla og hendes venner ville gerne prøve noget nyt og søgte derfor efter en nytårsfest. På Nytårsvenner.dk endte de med at finde fem andre jævnaldrende, som de havde den fedeste nytårsaften sammen med. Camilla er sygemeldt og har bl.a. angst, og det var derfor en stor personlig sejr, at det lykkedes at finde nogle fantastiske mennesker, som stod klar med åbne arme. Camilla

Portræt af Denis

To familier med lyst og overskud inviterede enlig far til 3-retters middag og en hyggelig nytårsaften

Denis, hans børn, hans kammerat og kone samt deres børn skulle fejre nytår sammen, men blev hurtigt enige om at oprette et opslag på Nytårsvenner.dk, da de hørte hvor mange, der sad ufrivilligt alene til nytår. På Nytårsvenner kom Denis i kontakt med en enlig far, Peter, der skulle sidde alene. Denis var hurtig til at invitere Peter hjem til nytår, og han skulle kun medbringe rødvin. Det endte med at blive en virkelig dejlig aften med godt humør og lækker 3-retters middag, hvor alle hyggede sig gevaldigt, og børnene følte sig trygge og godt tilpas – også med en helt ny gæst i hjemmet. Denis

Portræt af Kitt

Sprang ind i det nye år med nye venskaber

Kitt og hendes børn så Nytårsvenner som en god mulighed til at være med til at bidrage til, at ingen skulle sidde alene nytårsaften. De åbnede derfor deres hjem for Tina og hendes 14-årige søn Sean. Aftenen stod på nytårstale, en lækker 3-retters menu, kransekage, bobler og hygge frem til halv tre om natten. Kitt og Tina havde overraskende meget tilfælles, og børnene hyggede sig lige så meget, som de voksne gjorde. De blev alle enige om, at de skulle holde kontakten. Kitt

Portræt af Mina

Nytårsaften med god kemi mellem alle tre kvinder lige fra start

Mina skulle have fejret nytår alene, men fandt to andre kvinder at fejre nytårsaften med gennem Nytårsvenner. De tre kvinder havde en helt igennem skøn aften i hinandens selskab med lækker 3-retters middag, hjemmelavet kransekage, fyrværkeri, musik, dans og lækre drinks. Mina

Portræt af Sanika

En anderledes nytårsaften for Sanika og hendes 12-årige datter

På udkig efter en alternativ nytårsaften stødte Sanika og hendes 12-årig datter på Nytårsvenner. Efter at have spist sushi i byen, mødtes Sanika og datteren med tre personer, som de havde skrevet sammen med på Nytårsvenner. Det var en far og hans søn og en af deres venner. De blev hurtigt enige om at skulle se Tivolis fyrværkeri, og de havde en rigtig hyggelig aften. For Sanika var det en sund påmindelse om vigtigheden af at åbne sig op for nye møder og oplevelser. Sanika

Portræt af Ninna

Skulle sidde alene nytårsaften, men endte med at invitere tre nytårsgæster

Ninna skulle have fejret nytårsaften alene med hendes dyr, da hun lige var gået fra kæresten, men hun besluttede sig for at åbne sit hjem for andre på Nytårsvenner, der sad i samme situation. De endte med at være et selskab på i alt fire jævnaldrende, som havde en fantastisk aften med lækker mad, spil, god kemi og fyrværkeri. For Ninna endte aftenen med at blive den bedste nytårsaften nogensinde, og de har aftalt at mødes til en middag igen i det nye år. Ninna

Portræt af Charlotte

Har brugt Nytårsvenner to år i træk både som gæst og vært

Charlotte og hendes tre veninder ønskede at være værter for en festlig nytårsaften og fandt hurtigt gæster via Nytårsvenner. De endte med at blive i alt otte og havde en dejlig aften med bobler, snacks og mad udefra, så Charlotte kunne deltage fuldt ud. Hun havde især rigtig god kemi med den ene gæst, Maria, som i dag er en god veninde. Året efter brugte Charlotte og hendes veninde Nytårsvenner igen, nu som gæster, og Maria havde endnu en fantastisk oplevelse, selvom hendes veninde desværre blev syg Charlotte

Blev du inspireret?

Nytårsvenner.dk er ikke kun en platform; det er en mulighed for at skabe minder og forbinde med mennesker, der ønsker at dele glæden ved nytårsaften. Hvis du også ønsker at skabe din egen succeshistorie, så tøv ikke med at tilmelde dig. Næste nytårsaften kan blive den bedste nogensinde, og det hele begynder her på Nytårsvenner.dk sammen med 45.000 andre. Godt nytår!

Opret dig gratis her