Ensomhed
Kender du til følelsen af ensomhed? Her på siden kan du få gode råd, finde mulige løsninger og blive inspireret af andre, der har bekæmpet ensomhed. Du kan bl.a. læse om Boblberg, Danmarks største app for fællesskaber, hvor du kan danne nye relationer. Mange tusinde personer bruger allerede Boblberg til at møde ligesindede personer at dele deres interesser med og finde nye venskaber. Rul ned og læs mere om ensomhed og nye fællesskaber
Find nye fællesskaber på Boblberg
Føler du dig til tider ensom eller alene? Har du brug for at komme i kontakt med andre, som også kender til følelsen af ensomhed? Eller vil du bare finde flere nye venner og veninder? Så er Boblberg lige det rette sted for dig. Ensomhed er oftest noget, man oplever, når man ikke føler sig forbundet med nogen andre, eller hvis man står alene i en bestemt situation. Ofte kræves en stor personlig indsats for at komme ud af ensomhed, men hos Boblberg kan man opleve fællesskaber på en helt ny måde – og vigtigst af alt, på dine præmisser. Ingen skal føle sig ensom og ufrivilligt alene. På Boblberg er der plads til alle, som ønsker at blive en del af flere fællesskaber og danne nye sociale relationer. Spring ud i det, opdag fællesskabet, og kom ud af ensomheden. Her er du ikke alene.
Personlige bobler på Boblberg
På Boblberg har du mulighed for at skabe opslag, som vi kalder 'bobler'. Du kan udforske andres bobler og finde personer, der deler dine interesser. Derefter har du mulighed for at tage kontakt til dem. Du kan også lade dig inspirere til at oprette din egen bobl. Her kan du søge efter nye venner, rejsekammerater, madklubber, kulturgrupper, barselsgrupper, træningspartnere og meget mere. Hvis du leder efter ligesindede personer at tale med eller skrive til, er det også en mulighed. Du har fuld kontrol over indholdet i din egen bobl, og det er en god idé at dele lidt om dig selv, dine interesser og hvad du søger i et nyt venskab. Når din bobl er oprettet, åbner du døren for andre, der gerne vil kontakte dig. Dette kan være begyndelsen på et nyt venskab eller en ny fællesskabsoplevelse. Herunder kan du se eksempler på andre personer, der har oprettet bobler med forskellige interesser.
Jeg er 25 år og arbejder med marketing. Som person er jeg meget spontan og energisk! Jeg ELSKER at møde nye mennesker og at være social. Jeg er et kæmpe familiemenneske og derudover elsker jeg alle dyr. Jeg er herinde for at lære endnu flere mennesker at kende, samt at nedbryde tabuet om ensomhed. Jeg er ikke selv ramt af det, men jeg ved at mange desværre lever med det.. Der er altid plads til endnu et menneske i mit liv! Jeg er åben og forstående over for forskelligheder og diversitet. Alder, køn, interesser er ikke så væsentligt. Man kan altid lære af hinanden :-) Jeg håber at høre fra jer!
Hej alle, jeg har gået og følt mig ret ensom så vil prøve at skabe nogle relationer. Jeg er 20 år, bor med min kæreste og to katte - jeg har en del interesser! Men også meget i bagagen
Hej jeg hedder Martin. Jeg har levet et meget turbulent liv. Og har en vild fortid bag mig, som jeg har lagt på hylden. Og så er man jo også nød til at sortere ud i sit gamle liv. Og det har så resulteret ud i jeg kun står mig selv tilbage og føler faktisk et stort tomrum med ensomhed så ville virkelig være taknemmelig for at få nogle bekendtskaber uden man bliver dømt på forhånd.
Jeg er en sjov og stille og rolig fyr som elsker musik og søger masser af go venner
Jeg er en kvinde på 69 år, som i de sidste 20 år har passet min mand som blev alvorlig syg med sclorose. Jeg mistede ham desværre i April, og har siden følt min ensom. Jeg har ikke en omgangskreds da alt min tid er gået med at pleje min mand. Jeg føler mig ensom søger derfor nogle veninder til at mødes med. Jeg har i de sidste mange år ikke haft til til mig selv, men nu skal dette ændres. Jeg er glad, positiv kan lide at grine for at gå ture og er også interesseret i at gå på cafe, biffen eller i revyen. Jeg ved jeg har masser af byde på. Det behøver ikke være lange møder men gerne mødes til en kop kaffe eller en gå tur og en god snak.
Slut med ensformige og ensomme hverdage som førtidspensionist
59-årige Gitte er gift, har børn og går hjemme, da hun er førtidspensionist pga. et trafikuheld. Dagene blev ensformige og ensomme, og det var for let for Gitte bare at sætte sig i sofaen og tænke på, at hun savnede samvær med andre, hvorfor hun aktivt søgte efter nye venskaber på Boblberg. Her fandt hun Tina, som i dag er blevet en rigtig god veninde. De går ture, er hjemme hos hinanden, har spist frokoster sammen, været på Jyllandstur, og så har Tina også fået Gitte til at strikke. Gitte er også blevet veninder med Helle, som også er førtidspensionist, hvilket har medført en stor forståelse for begges situationer. - Gitte, bruger på Boblberg
Ensomhed er en følelse, de fleste kender til
Ensomhed er en følelse, som de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet har stiftet bekendtskab med. Det er en kompleks og nuanceret følelse, der kan skyldes en række forskellige faktorer. Ensomhed kan komme som en følge af fysisk isolation, mangel på tætte relationer eller en følelse af ikke at blive forstået eller accepteret af andre. Det er vigtigt at forstå, at ensomhed ikke er ensbetydende med at være alene. Mange mennesker kan føle sig ensomme midt i en menneskemængde eller endda i et forhold, hvis der mangler ægte forbindelse og forståelse. Ensomhed handler dybest set om følelsen af at være adskilt fra andre mennesker, selv når de er omkring os. Men det er også vigtigt at indse, at ensomhed ikke er en uoverkommelig skæbne. Det er noget, der kan ændres. Måske kræver det mod at tage det første skridt, men at overvinde ensomhed er muligt. Det kan begynde med at nå ud til en gammel ven, deltage i sociale aktiviteter eller søge professionel hjælp og rådgivning.
Vi kan også bidrage til at bekæmpe ensomhed hos andre ved at være opmærksomme på dem omkring os, lytte uden fordomme og tilbyde vores venskab og støtte. Små gestus af venlighed og medmenneskelighed kan gøre en stor forskel i andres liv. Det er vigtigt at huske, at ensomhed ikke er noget, man skal skamme sig over. Det er en følelse, der på en eller anden måde påvirker os alle. Ved at åbne op omkring ensomhed og arbejde sammen som samfund og som individer, kan vi skabe et miljø, hvor forbindelse og samhørighed blomstrer, og ensomhedens byrde bliver lettere at bære. Så lad os huske, at ensomhed er en menneskelig oplevelse, og at vi alle kan spille en rolle i at hjælpe hinanden med at overvinde den. Med medfølelse, forståelse og viljen til at forbinde os med andre kan vi skabe en verden, hvor ensomhed bliver en sjældenhed, ikke en norm.
Tabte 30 kg med ny træningsmakker efter forløb med mobning og ensomhed
18-årige Alex blev mobbet i folkeskolen, og begyndte pludselig at føle sig alene og ensom. Han stødte en dag på Boblberg og oprettede hurtigt en bruger. Her mødte han Tobias, som også havde et ønske om at starte med at træne ligesom Alex selv. De to blev hurtigt rigtig gode venner, og er med tiden blevet hinandens træningspartnere, som træner sammen 3-4 gange om ugen. Det nye venskab har resulteret i, at Alex har tabt sig 30 kg og er kommet i god form. - Alex, bruger af Boblberg
10 gode råd til at bryde ensomheden
Husk, at det er helt normalt at føle sig ensom fra tid til anden, og der er altid muligheder for at ændre det. Affind dig med følelsen At føle sig ensom er helt okay. Ingen er perfekte, og alle døjer med hverdagsproblemer. Der skal være plads til at føle sig ensom, og derfor skal følelsen accepteres, når den er der, lige som den er. I stedet for at skamme dig over følelsen at være ensom, kan det første skridt kan være at se ensomheden i øjnene og erkende det. Gør det, der gør dig glad Det er en god idé at foretage dig noget, som gør dig glad i den tid, du føler dig ensom. Grib cyklen og tag afsted, gå i biografen eller lav en lækker middag. Alt du kan komme i tanke, som gør dig glad, skal du bare gøre! Opsøg fællesskaber Nogle gange kan det være svært at sidde med følelsen alene. Opsøg derfor dit netværk eller andre (f.eks. på Boblberg), som står i samme situation, og kan hjælpe dig. Snak med andre ligesindede, som også kender følelsen af ensomhed. Det er også vigtigt at snakke om ensomhed med andre, hvis man har brug for det. Det kan være grænseoverskridende, men det er en god øvelse at tage kontakt, og snakke med fremmede. Giv slip på tankerne Slip dig løs ude i naturen og lad alle tankerne gå til sit. Naturen er et frirum, hvor der skal være plads til at give slip på det hele og være til stede i nuet og intet andet. Ensomhed er en følelse, man godt kan komme af med. Lav frivilligt arbejde I nogle tilfælde kan det være helt befriende at gøre noget for andre. Derfor bruger mange deres tid på et frivilligt arbejde, da det skaber en glæde at give til dem, som har brug for det. Bliv klogere på ensomheden Der er mange former for ensomhed. Jo bedre du forstår netop din ensomhed, jo nemmere er det at løse og komme ud af det. Det er vigtigt, at du bruger tid på hvorfor du er ensom, og hvornår du føler det mest. Stil dig selv spørgsmålene Søg professionel hjælp Hvis ensomheden er vedvarende og påvirker dit liv negativt, så overvej at konsultere en rådgiver, coach eller terapeut. Det er blevet meget almindeligt, særligt blandt unge mennesker, at søge hjælp og rådgivning til hverdagens tankemylder og udfordringer. Her kan du få gode redskaber til, hvordan du kan afhjælpe følelsen af ensomhed. Vedligehold eksisterende forhold Vær god til at pleje dine eksisterende venskaber ved at være nærværende og opsøgende - også selvom det engang imellem kan virke uoverskueligt. Men hvis du ønsker at bevare dine relationer, er det vigtigt at vise interesse op være god til at opsøge det. Tænk positivt om dig selv Arbejd på at styrke dit selvværd og husk, at du er værdifuld og fortjener venskab. Vi kan alle have negative tanker om os selv, hvilket kan påvirke os i en skæv retning. Selvom det kan være svært engang imellem, så er det vigtigt at minde dig selv om alle dine kvaliteter. Start dagen med at give dig selv en kompliment eller to - det smitter også af på andre. Vær åben for forskellige typer venskaber Husk, at venskaber kan komme i alle former og størrelser, så vær åben for at opbygge forbindelser med mennesker fra forskellige baggrunde og aldersgrupper. Vi udvikler og ændrer os alle sammen med tiden, så mærk efter på dig selv, hvilke værdier, der vægter højst hos dig. Kig evt. i en anden retning, end du har gjort tidligere. Måske er det nogle helt andre typer mennesker, du mangler i dit liv. Måske nogle ligesindede venskaber fra Boblberg?
Vil du vide mere om Boblberg?
Klik her og læs mere om, hvad Boblberg er, hvem der bruger det, og hvad det vil sige at være en del af fællesskabet:
Ofte stillede spørgsmål omkring ensomhed
Det er ofte de samme spørgsmål, der går igen, når det handler om veninder. Derfor har vi svaret på nogle af de hyppigste spørgsmål herunder:
Spørgsmål: Hvad er symptomerne på ensomhed?
- Tid til overs, som kan være svær at fylde ud
- Følelse af isolation - også i selskab med andre
- Mangel på energi for sociale aftaler
- Søvnproblemer og tankemylder
- Tristhed - en vedvarende følelse af tomhed og det at være nedtrykt
- Angst og stress - en stigning i angstniveauer og stress som følge af ensomheden
Spørgsmål: Hvordan ved man, at man er ensom?
Det er forskelligt fra person til person, hvornår man føler sig ensom. Du kan være alene, uden overhoved at føle dig ensom. Føler du dig derimod ufrivilligt alene, kan det være tegn på ensomhed. Her kan det være gavnligt at begynde med at anerkende og acceptere følelsen af ensomhed som et skridt i den rigtige retning. Hvis du føler dig alene, isoleret eller frakoblet fra andre, selvom der er mennesker omkring dig, kan det ligeledes være et tegn på ensomhed. Måske har du masser mennesker omkring dig i form af familie, kollegaer og andet netværk, men hvis du mangler dybere relationer, eller ikke føler dig forstået og forbundet på dybere niveau, kan det give en ubehagelig fornemmelse af at være ensom.
Spørgsmål: Hvornår opstår ensomhed?
De fleste af os oplever følelsen af ensomhed på et tidspunkt i vores liv. Det kan også både være i kortere eller længere perioder. Nogle oplever ensomhed som voksen, andre som ung. Ensomhed kan opstå som følge af manglende sociale forbindelser, mangel på dybe relationer eller følelsen af ikke at blive forstået eller accepteret af andre. At være ensom betyder ikke nødvendigvis, at man er helt alene, og slet ikke har nogen at være sammen med. Du kan sagtens føle dig ensom i en kortere periode, eller i en bestemt situation, hvor du ikke føler, at du har nogen at dele det med. Du kan føle dig ensom, hvis du f.eks. er flyttet langt væk, og ikke har nogle bekendtskaber i området. Ensomhed kan også opstå, hvis du har oplevet sygdom, har mistet en nær person, eller har oplevet noget andet ubehageligt, som gør at du har manglet nogen ligesindede at dele dine tanker med, og derfor har gået med det alene. Men ensomhed behøver ikke at være forbundet med, at noget ubehageligt er sket. Måske har du følt dig ensom i en enkelt situation, hvis du f.eks. er den første veninde i venindegruppen, som bliver gravid, og derfor pludselig får andre interesser. Det er vigtigt at skelne mellem fysisk isolation og ensomhed, da ensomhed primært er en subjektiv følelse. Ensomhed kan have negative indvirkninger på en persons mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende, og det er derfor vigtigt at adressere og håndtere denne følelse for at opretholde trivsel.
Spørgsmål: Hvorfor er jeg så ensom?
Det er en god idé at stille dig selv dette spørgsmål og overveje, hvornår du får følelsen af ensomhed. Ensomhed betyder ikke nødvendigvis, at du ingen venner har, eller slet ikke har nogle at være sammen med. Det er helt almindeligt at føle sig ensom, selvom du er sammen med vennerne. Følelsen af ensomhed har mange facetter, og er meget individuel. Ensomhed for voksne kan fx skyldes nogle helt andre ting, end ensomhed blandt unge. Find ud af hvilken situation du føler dig mest ensom i, og undersøg hvad du kan gøre for at afhjælpe følelsen. Heldigvis er ensomhed ikke længere et tabu at åbne op om, som det var engang.
Spørgsmål: Hvad betyder ordet ensomhed?
Ordet "ensomhed" refererer til en følelse af isolation, adskillelse eller mangel på tilknytning til andre mennesker. Det er en tilstand, hvor en person føler sig alene, uforstået eller frakoblet fra sociale eller følelsesmæssige forbindelser til andre. Ensomhed kan være en subjektiv oplevelse og kan variere i intensitet, fra milde perioder med ensomhed til mere vedvarende og alvorlige følelser af isolation. Det er vigtigt at skelne mellem at være fysisk alene og føle sig ensom, da ensomhed primært refererer til den følelsesmæssige tilstand snarere end det fysiske fravær af andre mennesker.
Mindre ensomhed - Find vej ind i nye fællesskaber på Boblberg
Ensomheden bliver mindre med værdifulde fællesskaber og nære relationer. Forbindelser opstår, når man rækker ud til hinanden, og mødes omkring fælles interesser. Opret dig på Boblberg og lad det være en ny start på at komme ud af ensomheden. Opbyg nye meningsfulde relationer i dag. Boblberg er et trygt medie med plads til alle. Gør som 645.197 andre, og opret dig gratis i dag. Fællesskabet venter på dig.