Boblberg logo
Ena – Kreagruppe til syning, papirklip, stenmaling og meget mere

Ena – Kreagruppe til syning, papirklip, stenmaling og meget mere

66-årige Ena var lige flyttet til en ny by, hvor hun ikke kendte så mange. En dag faldt hun over Boblberg og tænkte, at det så spændende ud. På Boblberg søgte Ena en gruppe, hvor hun kunne lave mere end bare at strikke, men også andre kreative sysler. Hun fandt en bobl, som var i gang med at opstarte en kreagruppe, hvor forskellige kreative aktiviteter var i højsædet.

I dag mødes Ena med kreagruppen en gang om måneden fra 11.00-16.30, hvor der hver gang er en bestemt aktivitet koblet på dagen. De har allerede lavet papirsfoldning, maleri, syning, papirklip, stenmaling og strikning. Det har inspireret Ena til selv at købe redskaberne til nye projekter, som hun nok ikke var begyndt på, hvis ikke hun havde mødt de andre.

Gruppen mødes ikke kun over deres fælles interesse for kreativitet, men går også meget op i hyggen, når de mødes. De spiser selvfølgelig en god frokost sammen, og kage er der også altid. Hver gang de mødes bruger de altid de første 15 minutter på at lande og snakke, inden de går i gang. Så bliver der selvfølgelig altid sludret en masse i løbet af de mange timer de er sammen. Gruppen deler ikke kun deres kreative ideer og forståelser med hinanden, men bruger også hinanden til at dele personlige oplevelser.

Ena fortæller glædeligt, hvor hun har fundet hendes nye fællesskab – nemlig på Boblberg. Hun synes, Boblberg skiller sig ud fra andre platforme, og at det er genialt, fordi det er menneskelige relationer og socialt samvær.

”Var det ikke for Boblberg, havde jeg aldrig fundet dem.”

- Ena

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her