Boblberg logo
Maiken – Meningsfyldte samtaler som frivillig på SnakSammen

Maiken – Meningsfyldte samtaler som frivillig på SnakSammen

Maiken på 23 år flyttede fra Jylland til Sjælland for at studere og var i den forbindelse interesseret i at finde et sted, hvor hun kunne være besøgsven. Det resulterede i en samtale med Røde Kors, som opfordrede hende til at blive frivillig på SnakSammen og dermed gør en forskel for de borgere, som bl.a. føler sig ensomme eller blot har brug for en snak. SnakSammen er Røde Kors og Boblbergs initiativ, som er en digital samtaletjeneste, hvor alle, der har brug for en snak, kan booke sig ind til en samtale med en frivillig fra Røde Kors.

Maiken er i dag blevet frivillig på SnakSammen, hvor hun selv tilføjer tider, som alle borgere kan booke sig ind på. De frivillige samtaler foregår i SnakSammens videochatsystem, hvor Maiken snakker med forskellige borgere over video.

Selv med studiet ved siden af og 1,5 år som frivillig ved SnakSammen finder Maiken altid en glæde og kroppen fyldt med energi efter en dag med samtaler. Det er både nye borgere og gengangere, som hun har samtaler med.

”Når jeg har haft en snak på SnakSammen, går jeg altid derfra glad og fyldt med energi. Simpelthen sådan et godt projekt, jeg er så glad for at være frivillig på SnakSammen.”

- Maiken

Maiken anbefaler med glæde SnakSammen til andre og synes, at konceptet er fantastisk.

”Det er en rigtig god måde at udnytte teknologien på nu om dage.”

- Maiken

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her