Boblberg logo
Nanna - Angstpræget hverdag forbedret med ligesindet ven

Nanna - Angstpræget hverdag forbedret med ligesindet ven

18-årige Nanna lever i en hverdag præget af angst. Hun har i noget tid haft svært ved at skulle møde fremmede mennesker, men føler, at det er nemmere at få kontakt på en online platform, da det er en mere tryg fornemmelse at kunne sidde bag en skærm og ikke føle sig helt blottet.

”Jeg har ikke set nogen fysisk i meget lang tid, og jeg havde svært ved at komme i gang, men det med, at jeg på en måde kunne gemme mig bag min trygge skræm, hjalp.”

- Nanna

Nanna oprettede sig på Boblberg, da hun var nysgerrig på, hvad det kunne. Nanna gik dog hurtigt fra det igen, da hun havde tanken om, at det ikke ville blive til noget. Alligevel tænkte hun, at hun ville give det et skud igen og oprettede så en bobl.

”Lige pludselig kom der en masse beskeder ind, og jeg tænkte bare hold da op.”

- Nanna

Nannas bobl gav pote, og hun modtog en masse henvendelser fra folk, der var interesseret i at lære hende at kende. På et tidspunkt modtager Nanna en besked fra Christian, som skriver, at han døjer med nogle lignende ting som Nanna, og at han også er genert og kan have svært ved at møde nye mennesker. Christian og Nanna bor ikke langt fra hinanden, så de aftaler at mødes til en kop kaffe og en snak. Selvom Nanna syntes, at det var grænseoverskridende at skulle mødes med en, hun ikke havde set i person før, gjorde hun det alligevel, og det er hun i dag rigtig glad for. De to havde en god kemi, og Christian kunne nikke genkendende til de ting, Nanna døjer med.

”Det var dejligt, at jeg ikke var den eneste, der var genert og sad med de følelser.”

- Nanna

Nanna og Christian holder den dag i dag stadig kontakten. Nanna har på Boblberg også kontakt til en kvinde, der har en hund ligesom Nanna. De to har planlagt, at de skal mødes og gå tur med hundene sammen, så de kan lege. Nanna er glad for Boblberg og er stadig aktiv på siden, både for at finde aktiviteter, som hun kan foretage sig samt flere fællesskaber.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.259 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her