Boblberg logo
Bettina – Ligesindet veninde i en hverdag med sygemelding

Bettina – Ligesindet veninde i en hverdag med sygemelding

Bettina på 35 år faldt over en flyer fra Boblberg på biblioteket, lige da hun begyndte at føle sig ensom. Ensomheden drog hende til at oprette en bobl på Boblberg, hvor hun skrev om sig selv, og at hun pga. en sygemelding gik hjemme. Hun søgte nye venskaber – dog med betingelse af, at Bettina ikke skulle køre for langt ud fra hendes egen bygrænse.

”Jeg tog flyeren med fra biblioteket og gav det en chance.”

- Bettina

På Boblberg kom Bettina i kontakt med Pernille, og da de hurtigt fandt ud af, at de gik med nogle af de samme issues, foreslog Pernille, at de skulle mødes. De mødtes første gang til the, kage og en god gåtur.

”(…) man skal føle, det er et match, før man har lyst til at åbne sig.”

- Bettina

Deres relation startede som en aftale om at være gåvenner, men hurtigt udviklede det sig til, at de nu også tager på caféture sammen, hvor Bettina også har haft hendes datter med. Alt efter deres tid og overskud prøver Bettina og Pernille at ses fysisk én gang om ugen, selvom de snakker meget sammen i løbet af en uge. Pernille er ni år yngre end Bettina selv, men for Bettina føles aldersforskellen ikke så stor, fordi de er i samme båd. Bettina fortæller, at den eneste forskel på de to er, at hun selv har børn, hvorimod Pernille ikke har nogen.

Bettina holder af at være kreativ og stå i køkkenet i hendes hverdag og kunne godt finde på at søge efter flere og nye bekendtskaber på Boblberg, som hun kan dele disse interesser med, når hun er blevet stærkere ovenpå hendes sygemelding.

Bettina er glad for hendes oplevelse med Boblberg - og på trods af, at hun har en stor familie, følte hun, at hun havde brug for mere.

”Jeg synes, det er en positiv og et godt sted til at møde andre mennesker i det omfang, man har lyst til.”

- Bettina

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her