Boblberg logo
Sabine – Ensomhed blev til en bedste veninde for livet

Sabine – Ensomhed blev til en bedste veninde for livet

Sabine på 29 år studerede langt fra sin bopæl, og det var derfor svært for hende med den lange afstand til sine studiekammerater. Hun følte sig ensom, men en dag stødte hun på en plakat fra Boblberg, og hun så sit snit til at undersøge platformen.

”Det kan være grænseoverskridende at erkende, man er ensom. Men når det er sagt, er der mange andre, der har gjort det, hvilket motiverer en til selv at gøre noget ved det.”

- Sabine

Sabine oprettede en bobl, hvor hun skrev lidt om sig selv. Blandt andet hendes alder, og at hun var gået igennem et stort vægttab, så det at holde sig i gang betød noget for hende. Hun søgte en veninde til at dele samme interesser som hende selv, og så blev hun kontaktet af Mette, der på få ord fangede Sabines interesse.

Mette og Sabine mødtes på en café, og de fandt hurtigt ud af, at de havde en del tilfælles, f.eks. havde de begge bøvlet med deres vægt og var gået igennem store vægttab. At dele denne udfordring har resulteret i, at de har knyttet et stærkt bånd over en fælles følelse, de begge har været i. Veninderne er begge interesseret i indretning og tøj, og når de er på shopping-ture, kan de forstå hinandens udfordringer med senfølgerne af deres vægttab.

Tredje gang Sabine skulle møde Mette, var til Mettes polterabend. Sabine syntes, det var lidt grænseoverskridende, når de ikke kendte hinanden så godt, men hun valgte at tage med, og det fortryder hun ikke. De har efterfølgende været ude og købe ind til Mettes store dag, og de glæder sig til at brylluppet afholdes. De mødes 1-2 gange hver anden uge og har kontakt hver dag.

”Jeg synes, Boblberg er mega fedt!”

- Sabine

Sabina har efter sin store succes med Boblberg overvejet at finde en veninde til at dele hendes kreative side med, men er endnu ikke nået til det. Hun har også anbefalet det til både familie, venner og kæreste.

”Det er en rigtig god måde at få udvidet sit netværk på, og der er altid plads til flere.”

- Sabine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 645.112 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her