Charlotte på 53 år har i en periode kæmpet med både angst, stress og mulig førtidspension, hvilket gjorde det svært for hende at komme ud alene. En dag fik hun dog et tip fra sit kompetencecenter om at bruge Boblberg til at finde nogle, hun kunne komme ud og røre sig sammen med.
Charlotte tog hurtigt tippet til sig og skrev en bobl om, at hun søgte en gåmakker. Hun ville meget gerne ud at gå, men det var svært grundet hendes angst. Hun kom i kontakt med Bodil, der ledte efter præcist det samme. Bodil var ovenikøbet fra samme by, så det var meget ligetil og nemt for begge.
”Jeg føler mig mere tryg, når der er en ved min side.”
- Charlotte
Charlotte og Bodil mødes for at gå et par gange om måneden, og Charlotte har det så meget nemmere ved at komme ud, når Bodil er ved hendes side. Charlotte er stadig aktiv på Boblberg, og når der kommer en afklaring på hendes førtidspension, vil hun gerne udvide sin omgangskreds, bl.a. ved at invitere flere ind i deres lille gåfællesskab. Derudover er hun også kreativ anlagt og bruger meget tid på perler, som hun også håber, at hun kan finde nogle til.
”Jeg synes, Boblberg er så godt. Jeg havde aldrig prøvet det før eller hørt om det, så jeg er da så glad for, at mit kompetencecenter anbefalede mig det.”
- Charlotte
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 637.483 andre, og opret dig gratis i dag.