Boblberg logo
Malou – Nye venskaber i en tid med ensomhed, psykiske diagnoser og mobning

Malou – Nye venskaber i en tid med ensomhed, psykiske diagnoser og mobning

Malou på 29 år har været alene, ensom og udsat for mobning næsten hele hendes liv. I dag går hun hjemme på førtidspension, da hun døjer med forskellige psykiske diagnoser, bl.a. autisme, aspergers og social angst, og ydermere har været ude for et trafikuheld. Da Malou blev bekendt med Boblberg, oprettede hun en bobl, hvor hun skrev lidt om sig selv, og hvad hun søgte.

På Boblberg kom Malou i kontakt med Kimmie, som i dag er blevet en af hendes bedste veninder. De fandt hurtigt ud af, at de bor på samme vej og mødtes første gang til en skål nytårsaften ude på vejen, imens de stod og kiggede på fyrværkeri. Siden da er det blevet til utallige møder hjemme hos hinanden, gåture, snakke på Discord og mange andre ting. Deres forældre har også hjulpet hinanden med havearbejde. Malou og Kimmie kan relatere meget til hinanden, da Kimmie også både har været udsat for mobning og stor ensomhed, og de deler derfor også alt med hinanden.

På Boblberg er Malou også kommet i kontakt med Patrick, som hun deler samme interesse med inde for fotos, og Daniel som hun skriver og gamer sammen med.

”Folk er så flinke på Boblberg. Jeg har altid fået støtte fra min familie og kæreste, men at mærke det fra dem, jeg har lært at kende gennem Boblberg, betyder bare lidt ekstra. Jeg er ikke ensom mere. Tak for jer.”

- Malou

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her