Birte – To nye bekendtskaber med samme passion for blomster, planter og natur
Birte på 74 år sad en dag og læste i lokalavisen, da hun stødte på Boblberg. Hun syntes, det lød interessant og gik på nettet for at undersøge, hvad det helt præcist drejede sig om. Det viste sig at være lige dét, hun ledte efter.
”Det virkede som en god måde at få nye bekendte på med samme interesser.”
- Birte
Birte oprettede en bobl, hvor hun søgte efter nogle, der også interesserede sig for blomster, planter og natur helt generelt. På ganske kort tid blev Birte kontaktet af to forskellige jævnaldrende kvinder, der søgte det helt samme.
Det har i dag udmøntet sig i nogle rigtig hyggelige oplevelser, hvor de har været på besøg i åbne haver, imens de har snakket om deres fælles passion. Der er også planlagt en tur i teateret sammen, og i fremtiden drømmer Birte om, at de alle tre kan få nogle fantastiske kulturelle oplevelser sammen.
”Jeg har fortalt vidt og bredt om Boblberg, og om hvordan jeg har fundet to nye veninder derinde.”
- Birte