Det var for fire år siden, at Lone på 52 år for første gang blev bekendt med Boblberg. Dengang oprettede hun en bruger, da hun havde hørt, at man kunne finde et frivilligt job den vej igennem. Gennem Boblberg blev hun frivillig i Red Barnet, og brugte det efterfølgende til selv at søge efter frivillige til deres lokale genbrugsbutik.
For et års tid siden ønskede Lone at komme tættere på sine børn og børnebørn og flyttede derfor fra Sjælland til Jylland. Hun kendte ingen, udover sin familie, og ønskede derfor at finde nogle veninder, som hun f.eks. kunne spille brætspil og strikke sammen med.
På Boblberg fandt hun to søde kvinder, som hun mødtes med hver for sig til en start. Det er nu blevet til en venindegruppe på fire i alt, som mødes en gang om måneden til spisning og brætspil.
På Boblberg har Lone også fundet en frivillig strygedame til en genbrugsforretning, som hun er frivillig i. Damen var i forvejen på Boblberg og faldt over Lones opslag og tænkte, at det lige var noget for hende. Hun kommer ca. 4 timer om ugen og stryger tøjet i butikken, og det synes hun er så hyggeligt.
Lone er i øjeblikket i kontakt med en fra Boblberg omkring vinterbadning, og hun synes, at det er så dejligt med så mange muligheder på Boblberg.
”Det minder lidt om pennevenner, som jeg engang havde. Det kan man jo netop på Boblberg, hvis man bare ønsker nogen at skrive med – der er mange muligheder. Jeg synes, Boblberg er noget, alle kan bruge, hvis de har lyst til det.”
- Lone
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 641.703 andre, og opret dig gratis i dag.