Emma har i forvejen et netværk men synes, ligesom så mange andre unge, at det er svært at holde kontakten med gymnasieveninderne, da de efter eksamenerne i sommer gik hver til sit. Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, kan det være svært at finde nye venskaber og Emmas arbejde er desværre ikke med jævnaldrende. Derfor synes hun også at det er så fedt, at man på Boblberg kan finde andre unge som har det ligesom hende.
Da Emma startede med at bruge Boblberg, var hun først inde og kigge på de allerede eksisterende bobler for at se, om det kunne være rigtigt at der fandtes en platform for fællesskaber, hvor folk faktisk er aktive. Hun var også meget begejstret over sikkerheden på Boblberg, det at ens profil ikke er synlig og at man ikke kan finde hendes personlige oplysninger, andet end hvad hun selv beskriver i sin bobl. Efter at have kigget lidt rundt, besluttede hun sig for at oprette sin egen bobl, hvor hun i overskriften skrev at hun søgte venskaber. Hun lagde desuden et billede op af sig selv og fortalte lidt om hvem hun var og hvad hun søgte i en ny veninde.
En del henvendelser kom der til og Emma har allerede skrevet med flere forskellige. Det endte også med en ny veninde som er jævnaldrende med Emma. De har været på caféture og planlægger en dobbeltdate, da de begge har en kæreste. Emma beskriver hvordan det kan være grænseoverskridende at oprette en bobl, men at hun kun har fået noget positiv ud af det. Hun opfordrer alle til at springe ud i det, for hvad er det værste der kan ske? Emmas bobl er stadig aktiv og hun er ofte inde og kigge om der er kommet nye henvendelser. Hun er rigtig glad for at have fundet sig en ny veninde og ser frem til et voksende venskab, men derfor vil hun stadig gerne møde nye mennesker.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 644.556 andre, og opret dig gratis i dag.