Boblberg logo
Irene – Nye veninder i en hverdag som førtidspensionist med PTSD og hjerneskade

Irene – Nye veninder i en hverdag som førtidspensionist med PTSD og hjerneskade

Irene på 59 år havde desværre oplevet, at venskaberne med årene var smuldret væk, og når man er førtidspensionist grundet PTSD og en alvorlig hjerneskade, kunne dagene føles meget lange.

Da Irene faldt over Boblberg, var det egentlig først med tanken at finde hjælp til at passe hunden, da hun grundet knæproblemer havde brug for støtte indimellem. Det endte dog med, at hunden blev solgt, men nysgerrigheden på hvad Boblberg ellers kunne, var for stor til at opgive søgningen.

Derfor endte hun med at oprette en bobl og kastede sig ud i søgningen efter venskaber, hvilket hun i den grad ikke har fortrudt, da hun herigennem er kommet i kontakt med både Therese og Berit.

Therese viste sig at bo lige rundt om hjørnet fra Irene og døjer selv med nogle ting. De to kunne derfor relatere sig til hinanden og snakker bare rigtig godt sammen i dag.

Første møde med Berit var med stor nervøsitet hjemme hos Irene – og nervøsiteten var gengældt. Heldigvis klikkede de to godt med hinanden og ses i dag til cafébesøg, hyggelige ture i butikscentre eller blot nogle hyggelige timer hjemme hos hinanden.

De har begge samme tilgang til tingene og er meget åbne, hvilket gør det trygt at være sammen.

”Boblberg har givet mig mod til at lede efter flere.”

- Irene

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.253 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her