Boblberg logo
Vibeke – Ligesindede veninder til snakke om, når livet ændrer sig

Vibeke – Ligesindede veninder til snakke om, når livet ændrer sig

70-årige Vibeke søgte et nyt netværk, da hun stod et nyt sted i livet. At blive ældre betyder også, at livet forandrer sig, og at andre ting kommer i fokus. Vibeke har gennem Boblberg mødt to gode veninder, som hun går ture sammen med, hvor de snakker om livet, og hvad det bringer. Især en af veninderne er kommet tæt ind på livet af Vibeke. De to er blevet rigtig tætte veninder, som har hinanden igennem de forandringer, der sker, og de følelser det bringer, når man bliver ældre.

”Vi er stort set samme alder, og det er rart at finde nogle, der er samme sted i livet. Vi snakker om, hvordan det er at blive gammel. Der er mange tanker, vi kan dele om dét at være i vores alder. Det synes jeg er rigtig rart.”

- Vibeke

Vibeke og hendes tætte veninde er nogenlunde jævnaldrende og står derfor samme sted i livet, hvilket giver dem indhold til mange gode samtaler. De to ses en gang om ugen og går gerne en tur, imens de snakker om livet, og hvad der er sket, siden de sidst sås. De to ringes også ved og snakker, når der sker noget pludseligt. Vibeke har fundet en ligesindet, som hun kan dele sine følelser og tanker omkring livet med.

”Der er fantastisk mange gode tilbud på Boblberg. Det har været en succes, og det er bare et rigtig godt initiativ.”

- Vibeke

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her