Boblberg logo
Daniel – Et tilfældigt møde med Boblberg førte til en ny god ven

Daniel – Et tilfældigt møde med Boblberg førte til en ny god ven

Daniel er 17 år og går til dagligt i 9. klasse. En dag da han sad og kiggede på sin telefon, faldt han over et opslag om Boblberg og blev nysgerrig på, hvad det gik ud på. Egentlig var det et lidt tilfældigt klik, men så tænkte han, at han faktisk manglede nogen at tale med, og derfor gerne ville læse mere.

”Jeg valgte at prøve Boblberg for at finde en ny ven.”

- Daniel

Inde på Boblberg bladrede han ned igennem alle boblerne og faldt over en bobl fra en ung fyr ved navn Nicolaj, som han valgte at kontakte.

De to startede med at skrive lidt sammen frem og tilbage om deres interesser og fandt bl.a. ud af, at de har samme interesse for gaming. Derefter brugte de mange online timer sammen på at snakke og spille GTA.

”Da jeg først oprettede en bruger, så gik der meget kort tid, før jeg skrev med en, som hedder Nicolaj, og ham og jeg er stadig rigtig gode venner.”

- Daniel

Efter noget tid fandt de ud af, at de faktisk boede tæt på hinanden, og de besluttede sig derfor for at mødes i virkeligheden. Første møde blev til en weekend sammen hjemme hos Nicolaj, og selvom det var første gang de så hinanden, følte de, at de kendte hinanden godt efter de mange timer, som de har snakket sammen online.

Sidenhen har Daniel og Nicolaj ses jævnligt, hvor de mødes på skift hos hinanden og kører sammen på scootere ind til byen eller bare hygger derhjemme. Når de ikke ses, snakker de stadig sammen online og spiller GTA.

Daniel udforsker stadig Boblberg efter sin gode oplevelse med at finde Nicolaj, hvor han både skriver på andres bobler og får henvendelser på sin egen.

Alt i alt har Daniel været meget glad for at bruge Boblberg til at finde nye bekendtskaber.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her