Boblberg logo
Marleen – Ensom efter at være vendt hjem efter ophold i udlandet

Marleen – Ensom efter at være vendt hjem efter ophold i udlandet

Efter at være hjemvendt efter mange års udenlandsarbejde stod Marleen på 39 år uden mange bekendtskaber tilbage. Hun var et helt andet sted i sit liv end de bekendte, som hun havde, fra før hun rejste ud og arbejdede i den store verden. Hjemkomsten var starten på et nyt kapitel i Marleens liv, og hun ønskede derfor at dele dette kapitel med nogle nye venner og bekendtskaber.

”Jeg søgte at udvide min bekendtskabskreds, da alle jeg kendte var flyttet fra byen, og det var svært at få en ny omgangskreds igen. Jeg har jo tantet verden rundt på diverse krydstogtskibe, og da jeg kom hjem, så var folk jo blevet gift og havde fået børn.”

- Marleen

Kort efter at have fundet Boblberg, fandt Marleen en venindegruppe på fire kvinder. De mødtes første gang på en café, hvor der blev snakket, snakket og snakket lidt mere om alt mellem himmel og jord, og de fik allerede dér en fornemmelse af, at det skulle holde ved. Marleen og hendes nye veninder mødes jævnligt og hygger sig sammen. Udover venindegruppen har Marleen mødt Denise, som er flyttet fra Brasilien til Danmark og derfor søgte danske bekendtskaber. Marleen og Denise går både ture, laver kunstneriske ting og hygger over en god kop kaffe og en god samtale.

”Jeg vil gerne være med til at sprede budskaber om den her dejlige side. Kom ud, spring ud i det, der er ingen, der griner af dig. Folk forstår dig, de er i samme båd, fordi de er også ensomme.”

- Marleen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her