Randi – Over 50 nye medlemmer til sin madklub
75-årige Randi besluttede sig for flere år siden at starte en madklub, men tilslutningen var desværre ikke stor. Randi måtte derfor ty til andre metoder, og da hun hørte om Boblberg i det lokale sundhedshus, tænkte hun, at det var oplagt at finde nye medlemmer til madklubben herigennem.
Boblberg har især været med til at tiltrække flere medlemmer til Randis madklub, som er gået fra syv medlemmer til sidst at være samlet 57 personer. Da Randi skulle starte klubben op igen efter en pause under corona, var der mange flere, som ville med. Randi kunne tydeligt mærke, at folk havde en trang til at komme ud med andre for at snakke og være sammen med nye mennesker efter coronanedlukningen.
Madklubben mødes første fredag i måneden, hvor de tager ud og spiser på forskellige restauranter.