58-årige Birthe stødte på Boblberg første gang på nettet og klikkede ind på platformen med det samme. Hun syntes, det lød ret spændende og var nysgerrig på at se, hvad dét var for noget. Birthe var et sted i hendes liv, hvor hun havde et behov for at få flere fællesskaber. Hun er en kvinde, der godt kan lide, at der sker noget, og hun trængte derfor virkelig til, at der skulle ske noget nyt. Hun har i forvejen en del venner, men mange af hendes venner er i forhold, og Birthe selv bor alene, hvorfor hun gerne ville møde nogle, som var i samme situation som hende.
Birthe oprettede en bruger og scrollede ned gennem bobl-oversigten, hvor hun stødte på brasilianske Denise. Birthe har et job, hvor hun har meget kontakt med mange fra Brasilien, som hun har lært at kende. Derfor tænkte Birthe, at Denise ville have glæde af nogle af Birthes kontakter fra arbejdet.
Denise og Birthe er jævnaldrende, dog har Denise en mand og er derfor ikke single, men hun har også en trang til, at der skal ”ske noget”, og de har mange fælles interesser, bl.a. maler de begge malerier.
Når Birthe og Denise ser hinanden, er det til overnatninger hos hinanden, fødselsdage, gåture og har planlagt, at de sammen snart skal til koncert og i biografen. Da Birthe var til fødselsdag hos Denise, mødte hun tre andre kvinder, som Denise også har mødt gennem Boblberg.
Birthe har ydermere aftalt med Denise, at hun skal arrangere en aften, hvor brasilianerne fra arbejdet, Denise og Birthe skal spise på restaurant, hvor en af Denises venner er køkkenchef. Birthe synes, det er super dejligt at møde andre nationaliteter.
Birthe elsker idéen bag Boblberg og synes, at det er et super godt koncept. Hun tror, at der er mange, som ikke har vidst, hvor de kunne henvende sig, før Boblberg kom, hvis man manglede fællesskaber. Hun synes, det er dejligt, at man ikke behøver at være en del af en forening eller idrætsklub for at møde nogle nye venner.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 634.269 andre, og opret dig gratis i dag.