Heidi – Startede en brætspilsgruppe
52-årige Heidi var blevet separeret og var derfor flyttet til en ny by, hvorfor hun begyndte at føle sig ensom og derfor søgte nye fællesskaber. Efter hun hørte om Boblberg, oprettede hun en bobl, hvor hun søgte efter andre, som kunne tænke sig at starte en brætspilsklub. Gennem hendes bobl blev hun kontaktet af nogle stykker, og efter et par uger mødtes de. Her præsenterede de sig for hinanden og forventningsafstemte og afsluttede selvfølgelig aftenen med at spille spil.
”Jeg har god erfaring med Boblberg, hvor jeg har fået et fællesskab op at stå – her hygger vi og spiller brætspil.”
- Heidi
Brætspilsgruppen mødes ca. en gang om måneden på skift hos hinanden. Hun er glad for, at hun har fundet andre, der deler samme interesse for spil. Nu har Heidi fået mere indhold i tilværelsen, og hun er blevet mindre ensom. Hun synes, at Boblberg er suveræn til at finde fællesskaber og til at skabe kontakt til andre. Heidi bruger stadig siden og håber på at fortsætte, da hun synes, at Boblberg kan bruges til at finde mange forskellige relationer.
”Boblberg kan stærkt anbefales, hvis man mangler netværk og har brug for at skabe nye relationer.”
- Heidi