Boblberg logo
Ada – Skilsmisse førte til fire nye veninder, cykelture på Bornholm og vandreferier i Spanien

Ada – Skilsmisse førte til fire nye veninder, cykelture på Bornholm og vandreferier i Spanien

For over 20 år siden flyttede bornholmeren Ada på 65 år fra øen og rykkede til fastlandet for at tage hul på et nyt eventyr med sin mand. Det nygifte par havde det godt sammen, og hun kom hurtigt ind og blev en del af hans vennekreds. Hun fik job, venner, svigerfamilie og alt, hvad der ellers hører til.

Alt dette skulle dog vise sig at blive enormt porøst, da hun 20 år senere blev skilt fra sin mand. Fra det ene øjeblik til det andet, var hele hendes omgangskreds på fastlandet reduceret til næsten nul, da alle hans venner var tvunget til at vælge side i den konflikt, en skilsmisse nu engang er.

Derfor stod hun pludselig uden omgangskreds og søgte af den grund ind på Boblberg. Her kunne hun i sin kommune finde nye bekendtskaber og skabe sig sin egen omgangskreds på fastlandet.

Ada oprettede en bobl, hvor hun søgte veninder til alt, der kunne være hyggeligt. Det kunne være alt fra cafébesøg, gåture, friluftsliv eller strikning.

Derfra gik det ellers hurtigt med henvendelserne fra jævnaldrende kvinder, der ønskede præcis det samme fællesskab som hende selv. I dag har hun fire gode veninder, der er skabt igennem Boblberg, og de har både været på cykeltur på Bornholm og vandreferier i Spanien.

”Jeg har fået stor glæde af Boblberg. De venner jeg har fundet her, er nogle som jeg holder fast ved, fordi vi klikker bare rigtig godt sammen.”

- Ada

Udover fire tætte veninder har Ada også startet en strikkeklub, der har mødtes et par gange. De er blevet sænket af corona, men er helt klart stadig et projekt, der er værd at arbejde videre med, lige så snart virussens kaos har lagt sig.

Ada synes Boblberg er rigtig godt. Det har intet med dating at gøre, og man kan finde nogle, som søger det samme venskab, som man selv gør. Ada bruger stadig Boblberg aktivt og kigger på Boblberg i ny og næ.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her