Boblberg logo
Margit – Tæt veninde til hyggelige timer

Margit – Tæt veninde til hyggelige timer

Da 65-årige Margit flyttede, var hendes ellers store netværk ikke længere så tæt på. Margit ville dog gerne selv gøre noget aktivt for at skabe nye relationer i den nye by og blev derfor anbefalet af sin veninde til at downloade Boblberg. Margit oprettede en bobl, hvor hun forklarede, at hun var tilflytter og derfor søgte venner til gåture og andet.

Gennem Boblberg mødte Margit en sød jævnaldrende kvinde. De aftalte hurtigt at mødes, så de kunne få sat ansigt på hinanden. Fra første gang de mødtes, klingede de rigtig godt sammen. Siden hen har Margit og hendes veninde haft kontakt hver dag og mødes 2-3 gange om ugen. Margit og hendes nye veninde har haft mange dejlige stunder, siden de første gang mødtes, hvor de har spist dejlige middage, drukket kaffe, snakket, grint og pjattet. Margit har fundet sig en tæt veninde, som hun er blevet utrolig glad for. Margit håber, at alle kommer til at opleve det, som hun har oplevet efter sin brug af Boblberg.

”Jeg forstår ikke hvorfor, vi ikke har mødtes før.”

- Margit

Af nysgerrighed bruger Margit stadig Boblberg en del og har korrespondance med 3-4 andre mennesker gennem app’en. Selvom Margit allerede har fået én tæt veninde, så vil hun gerne finde flere gode venner og veninder at skabe et større netværk sammen med.

”Boblberg har været godt for mig, og det tror jeg også, det ville være for andre. Der er ingen grund til at være ensom, man skal ikke være nervøs eller bange for at springe ud i det, selvom det er nye mennesker.”

- Margit

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her