Alex – En ny ven for livet
36-årige Alex har et liv som de fleste andre med kone og børn, men fik en dag en følelse af, at han manglede noget nyt og nogle nye inputs i en hverdag med covid-19. Derfor oprettede han sig på Boblberg, hvor han kort skrev lidt om sig selv, og hvad han søgte i grove træk.
På Boblberg kom han i kontakt med en sød jævnaldrende gut, der også har kone og børn. De skrev lidt frem og tilbage og aftalte at mødes sammen med deres familier. Det er kun gået én vej lige siden, og i dag har de kendt hinanden i halvandet år! De hjælper bl.a. hinanden med forskellige gøremål, herunder havearbejde, som bare er lidt sjovere, når man er to. Derudover er de bare rigtig gode til at mødes til almindelige ”venneting”, som er utrolig vigtigt for dem. Nytår holdt de også sammen med deres familier, hvilket var en helt fantastisk aften.
Udover at have fundet en rigtig god ven, så har Alex også fundet ligesindede at skrive med på Boblberg, da han har mistet sin mor og far.