Boblberg logo
Sebastian – Overvandt sin angst

Sebastian – Overvandt sin angst

Under coronapandemien begyndte Sebastian på 25 år at mangle sociale relationer, og pludselig stod han med en følelse af ensomhed. Han stod midt i en depression og har også angst, hvilket ikke gav ham de bedste odds til at finde nye bekendtskaber. Det blev dog nemmere for ham, da han blev bekendt med Boblberg, hvor han begyndte at skrive til forskellige mennesker og oprettede sin egen bobl. Her var det nemmere for ham at møde nye mennesker, så han ikke skulle snakke direkte til folk med det samme.

Gennem hans bobl fandt Sebastian en veninde, jævnaldrende Ditte, som han stadig ses med den dag i dag. Det var Ditte, der startede samtalen, og de to faldt hurtigt i snak om deres mange fælles interesser. De to bor tæt på hinanden, og det var derfor oplagt at aftale et fysisk møde, så de to nye venner kunne få snakket.

”Boblberg gjorde det nemmere for mig at finde nye relationer. Jeg bliver ret angst af at være omkring mennesker, derfor var det fedt, at man kunne starte med at introducere sig gennem skrift.”

- Sebastian

Sebastian synes, det er dejligt at have fundet en, han kan dele sine tanker og følelser med, og som endda også er på hans egen alder. Ditte og Sebastian mødes en gang om måneden, og de skriver derudover en del sammen. Lige nu har de planer om at lave et træningsprogram sammen i fremtiden.

Sebastian har allerede anbefalet Boblberg til andre, han kender, han synes nemlig, at det er et godt sted at finde nye fællesskaber, specielt hvis man føler sig ensom i sin hverdag. Derudover synes Sebastian, at det er fedt, at der er så mange forskellige typer mennesker, og det er meget bredt, hvad folk søger.

”Hvis du søger nogen at snakke om lidt tabubelagte emner med, og som måske også står i samme situation som dig, er Boblberg et godt sted at finde det.”

- Sebastian

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.256 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her