Martin på 36 år var blevet skilt, og der blev pludselig meget stille, da han mistede mange af deres fælles venner. Han fandt tilfældigvis Boblberg, da han en dag søgte efter nye venner på nettet. Her startede han med at kigge på andres bobler, men oprettede hurtigt sin egen. Han endte med at finde et par nye bekendtskaber, som han stadig ses og snakker med i dag.
Martin havde under sit ægteskab lagt sin interesse for gaming til side. Derfor var det ekstra dejligt, da han mødte jævnaldrende Lars, som deler samme interesse. De to er efterhånden blevet rigtig gode venner, som både gamer og drikker en øl sammen. Lars og Martin har endda været en tur til Tyskland sammen.
”Jeg har fundet nogle gode fællesskaber, det er så nemt derinde.”
- Martin
Martin har derudover også fundet to andre, som han har mødt et par gange. Han har bl.a. mødt en kvinde, som han hjælper med at lære dansk, og en anden som han går ture med.
Martin er glad for, at han har fundet Boblberg. Han er selv et meget udadvendt menneske, men synes, at Boblberg er et godt sted for folk, der er mere introverte og har svært ved at møde nye mennesker. Han synes også det er et godt sted for folk, der går rundt med nogle udfordringer i hverdagen.
”Jeg synes Boblberg er et godt koncept. Der er nogle, der har problemer med at snakke med nye mennesker, og det er her, at Boblberg gør det nemmere for dem.”
- Martin
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.252 andre, og opret dig gratis i dag.